Rundt om et isbjerg

Indledningsvis vil jeg beklage at aktiviteten her på bloggen den seneste måned været nedadgående! Det er der en række årsager til - bl.a. at jeg var 14 dage på ferie i Danmark, men faktorer som ørredsæson, almindeligt manglende overskud og tid samt ikke altid it-adgang er også faktorer! Det var fra starten min hemmelige ambition at opdatere denne blog mere eller mindre dagligt (og er det for så vidt stadig), men jeg må nok indrømme at en sådan praksis nærmer sig det utopiske... Så jeg vil i denne omgang nøjes med at love at jeg fra i dag igen relativt regelmæssigt vil opdatere disse sider igen!
Eftersom jeg har været i Grønland i snart et år må tiden nu være inde til lidt isbjerg. Som en række andre steder i Grønland kan vi her i Maniitsoq ikke helt bryste os af denne art attraktion, men af og til sejler der da et lille (og det er min fornemmelse at grønlænderne mener halvforkølet) eksemplar forbi. I går her fotograferede - og selvom det tilhører kategorien mindre isbjerge er det nu ikke helt så lille endda... Sådan et monstrum af en gang is formes jo af vejr og vind - og jeg ved ikke om lige præcis dette også har deltaget i en konkurrence i isskulpturering, i hvert fald kunne jeg både se aftegninger af en skildpadde, et næsehorn, en gris, en flodhest og en ikke mindst en kæmpestor hval, da vi sejlede rundt om!

Nåede ikke toppen af Kistefjeldet

Nåede desværre ikke længere end til 393 meter over havets overflade. Her dukkede der en rimelig pæn kløft op og at nå op på toppen af Kistefjeldets 898 meter ville have krævet en større omvej både ned og så op igen - det var der desværre ikke tid til i dag (men vi prøver snart igen). Billederne er 1) Landgang, 2) Rype, 3) Rypepar, 4) Maniitsoq-øen, 5) Beviset på at Flemming ikke kom på toppen af Kistefjeldet, 6) 5) Beviset på at Mikkel ikke kom på toppen af Kistefjeldet, 7) Udsigt fra 393 meter, 8) Ditto (med kløften), 9) Det var deroppe vi kom til, 10) Toppen af Kistefjeldet dukker frem, 11) Det sidste stykke tilbage til båden.