Plettet havkat

I går fangede jeg endelig en af de store plettede havkatte (anarhichas minor). 9 kg vejede den. Den ser måske ikke ud af så meget på billedet, men det er altså en pænt stor fætter med et gruopvækkende tandsæt. Et er kampen i vandet for at få den halet ind, men den største brydekamp starter faktisk først når man har fisken helt oppe i båden. Vi har tidligere næsten fanget lignende store havkatte, men de er uheldigvis faldet af på rælingen. Arten er åbenbart truet i Canada, men i Grønland er det en af de mest almindelige købefisk på Brædtet. Fangerne fanger dem på langline. Yderligere ord om plettet havkat her.

Andeløst

Endnu en grå regnvejrsdag i Maniitsoq med miserable 4 graders varme ifølge mit vinduestermometer (som normalt måler 1-2 grader for højt). Jeg har ferie og det er jo ikke helt hvad man havde drømt om. Men vi havde da et kort øjeblik i slutningen af juni hvor vi i en aftensstund abrupt røg op på 18 grader (som jeg dog knap bemærkede), og så havde vi et par gode dage her i sidste uge hvor Johanne og jeg var på sejl- og vandretur med gummibåden. Her var temperaturen akkurat oppe over 15 grader. Ellers har vi ligget omkring 5 grader i hele juni- og julimåned. Men det er ikke kun temperaturerne der driller, vejret er generelt ustabilt og uforudsigeligt. Sølle 5 sejlture i båden er det indtil videre blevet til i år, og hver gang er det endt i blæsevejr imens vi har været ude. Ovennævnte skrev jeg for 2 dage siden. I dag gentager historien sig med en ny omgang regn og blæst. Temperaturen er 5 grader og ifølge vejrudsigterne fortsætter det til en gang ud på eftermiddagen i morgen. I går skinnede solen imidlertid og vi fik derfor vores 6. sejltur i år i hele 8 graders varme. Det startede stille og vi ville egentlig bare ligge og fiske. Men det endte som vanligt med vind som fulgte os uanset hvor vi sejlede hen. Vi havnede i bunden af Ikkamiut Kangerluarsuat, hvor vi efter vindretningen antog vi kunne finde lidt læ, men i stedet fik problemer med et anker som satte sig mere end almindeligt fast i fjordbunden på grund af netop vinden. De seneste dage har vi glædet os over et andepar, som havde lagt æg i græsset langs husmuren neden for vores vinduer. Et sted hvor der aldrig kommer mennesker. Da vi gik i seng i går aftes lå hunnen godt skjult på de 4 æg og hannen svømmede rundt i den lille vig 15-20 meter længere nede. Vi har været meget forsigtige med ikke at forstyrre dem og glædede os til at kigge på ællinger. I løbet af natten i nat er der så sket det triste, at et eller andet kæmpefjols har hentet æggene og formentlig spist sig en andeomelet (der er tradition for at spise alle typer af større fugleæg i Grønland). I hvert fald er reden nu tom og ænderne selvfølgelig pist borte. Det var den sommerglæde...

Narsap Naqinnera

Fotos fra 2-dages tur til Narsap Naqinnera hvor Johanne og jeg gik en tur for et par dage siden. Billederne er taget med mobilen, men de går an. Gåturen var kombineret med en 30 km til- og frasejling i gummibåden med min nye motor - 30 km jeg forestillede mig ville tage et par timer, men endte som 5 stive timer den ene vej og 5½ timer hjem. Det var i sig selv en hård omgang, da 2 voksne med 2 store rygsække og 1 benzindunk og 1 motor i en lille 2-personers gummibåd ikke giver meget plads til benene. Og 5 timer er meget længe. Planen for vandreturen var 62,5 km plus det løse over 3-4 dage. Fra Narsaq sletten i Hamborgersund til Evighedsfjorden i nord via Appamiut Kangerluarsuat og retur til Narsaq via Ikkamiut Kangerluarsuat. I den forbindelse skal det nævnes, at det løse hurtigt løber op når man hele tiden skal op og ned og frem og tilbage for at finde den bedste vej frem. Stier og lige ud eksisterer ikke i denne del af Grønland. I stedet er det sten i alle størrelser, op- og nedstigninger, kløfter, elve, sne, søer, stenskred, græssumpe og andre former for vand, birke-/pilekrat i op til flere meters højde (sidstnævnte havde vi dog ikke på denne tur). Alt dette i et inferno af myg, der trodser enhver beskrivelse. Allerede efter førstedagens 11 km måtte vi erkende, at 20 km i dette terræn med ekstrem tung oppakning var for ambitiøst. Omkring 10 km pr. dag er maksimum hvis der skal være plads til bare den mindste fornøjelse. Den fulde tur ville altså tage 6-7 dage med en indbygget risiko for, at vi ikke kunne komme hjem i gummibåden på grund af dårligt vejr. Vi havde kun mad til 4 dage og i stedet for at fortsætte valgte vi på andendagen at vende om og returnere hjemad. Da vi kom til gummibåden ville vi bare hjem eller i det mindste over Hamborgersund så denne barriere var ude af verden. Her fik vi 6 m/s sidevind på den første ½ time af sejlturen indtil vi kom i læ af Hamborgerland. Det forløb heldigvis problemfrit, men det var ikke uden en vis nervøsitet for om det pludselig skulle blæse yderligere op. Set i baglyset må jeg nok konstatere, at gummibåden ikke egner sig til så lange sejlture og specifikt ikke til større åbne passager som Hamborgersund. Men hvis man ikke prøver, bliver man aldrig klogere. Ud over selve oplevelsen må det være konklusionen på hele denne tur.

Sne i juli

I dag oplevede vi noget nyt her i Maniitsoq. Sne i juli. Det har jeg ikke prøvet før. Desværre fik jeg ikke fotograferet, men der var da stadig lidt nyfalden sne på toppen af Kistefjeldet, da jeg gik hjem fra arbejde. Det ser vi ellers normalt først i september. Det taler vist lidt for sig selv - og det store spørgsmål er selvfølgelig om vi overhovedet når egentlig sommer i år. Jeg har 3 ugers grønlandsk sommerferie fra udgangen af denne uge og er klar til større rygsæksekspeditioner i fjeldet. Desværre melder vejrudsigterne regn og temperaturer mellem 0-5 grader så langt øjet rækker...