Frihed

Fejrede min nyvundne frihed med en lille familietur til Maniitsoq i fredags med grillmad, indkøb og en enkelt overnatning. Vejret har været fantastisk med plusgrader hele weekenden. Fredag regnede det dog lidt og så er det lidt dumt at opdage, at man er taget afsted uden jakke. Jeg fik købt mig en ny pilke-fiskestang og den blev indviet med 2 havkatte, 1 stor torsk og 1 søpølse (eller hvad det nu er) magen til denne. Desværre trillede den over rælingen og ud i dybet akkurat som jeg fik den af krogen og jeg nåede derfor ikke at få den genforeviget. Johanne og jeg havde sat Aka og Simon af på en lille stenstrand, og mens vi fiskede fra båden var der pludselig en havørn, som blev lidt for interesseret i Simon. Han er 4 år og havørnen her fløj rundt lige over hovedet på ham - mindre end 10 meter oppe er mit bud. Jeg fik fart i båden, imens jeg råbte og skreg, at han først skulle løbe over til Aka og derefter videre over under en klippevæg. Desværre tog Simon bare et par skridt over mod Aka og først da vi nåede helt ind til land fik vi jaget denne ualmindeligt nysgerrige havørn til andre og mere fjerne luftlag...

Muslinger

Muslinger fra lavvande i lokal fjord henholdsvis friskplukket og friskkogt (desværre er jeg kræsen). I midten Ingik - Kangaamiutøens højste knold på 460 meter.

Lys

Så begynder det endelig at se lidt lovende ud. Vi skal dog lige et par dage længere hen før jeg helt tør tro på det...

Øv

Har længe glædet mig over forårstegn og havde sat næsen kraftigt op efter stigende temperaturkurve her i marts. Desværre har jeg taget fejl. Første tilbageslag kom natten til lørdag hvor der kom sne i knæhøjde på én nat, og søndag styrtdykkede temperaturen så til minus 18 grader. Det ser da flot når havet ryger i mødet mellem koldt og varmt, men udsigt til 14 dage af samme skuffe huer mig bestemt ikke. Jeg har studeret DMI's statistikker på månederne februar og marts de seneste 11 år (eller deromkring) og de byder ellers altid på plusdage i begge måneder - bortset fra i år selvfølgelig. Februar var ren minus, og intet tyder på at dette bliver ændret i marts...

Indtil jeg møder en moskus

Har endnu ikke stået ansigt til ansigt med en af Grønlands berygtede moskusokser, som jo holder til oppe i Kangarlussuaqområdet (Søndre Strømfjord) såvel som ovre på Grønlands østkyst (synes ikke Københavns Zoo helt gælder i den sammenhæng). Men eftersom Søndre Strømfjords-fjorden kun ligger et stenkast fra Kangaamiut skulle der være god chance for at dette snart bliver ændret (ikke at jeg som sådan har tænkt mig at opsøge dem skal det dog siges)... Indtil dagen kommer er her et fotografi af et moskuskranie, som jeg under lavvande netop har fisket op af vandet herude.