Farvel til Sortemis

Jeg vil lige tage afsked med Sortemis i en lidt mere positiv ånd, hvilket den fortjener. Sortemis var den sødeste og mest intelligente, og nogle vil måske også mene frækkeste, kat man kan forestille sig. Noget af det sjoveste den har lavet var at spise alle Lea og Thores blomster rup og stup - startende få sekunder efter at den trådte ud af dens transportkasse. Jeg har haft en del katte i mit liv og Sortemis vil altid være en kronjuvel i den samling...
Sortemis blev født omkring år 2000 og jeg fik den som lille killing efter at den havde levet forladt og ensom i en københavnsk baggård i omkring en uges tid. Det var kærlighed ved første blik, men jeg må indrømme at jeg blev noget nervøs, da den den første aften ikke veg fra mig et sekund (det blev den heldigvis ikke ved med). Sortemis døde 15. september 2007.
Jeg har desværre kun to billeder af Sorte med til Grønland - det første som er et par år gammelt og det andet (som allerede er vist i denne sammenhæng) som er taget kort tid før jeg tog til Grønland og er det sidste foto af Sortemis.

Sortemis - slut på en kedelig historie

Efter 8 dages uvished er det er med stor sorg og vemod at jeg må meddele at min kat Sortemis ikke længere er en del af denne verden. Håber dette indlæg bliver det punktum virkeligheden desværre ikke har set sig i stand til at give - i hvert fald ikke for mig. Disse dage har ikke været sjove at komme igennem og pludselig har afstanden mellem Grønland og Danmark føltes uendelig stor.
For nylig skrev jeg her at Sortemis havde det godt hjemme i Danmark. Det viste sig ikke at være tilfældet. Skæbnen ville det således, at jeg tjekkede min danske mobil (efter at den havde været slukket i mere end en måned) og fik aflyttet en besked som meddelte at jeg skulle kontakte Odense Dyrehospital. Allerede her vidste jeg selvfølgelig at noget var rivraskende galt, idet Sortemis blev passet i Odense - en by jeg bortset fra kattepasning ellers ingen tilknytning har til. Desværre kunne jeg først ringe næste morgen og her blev mine værste anelser bekræftet - Sortemis var død fire dage tidligere, dvs. lørdag den 15. september 2007.
Dette var til at forholde sig til og gjorde mig selvfølgelig ked af det - men samtidig blev jeg også vældigt skuffet over ikke at være blevet informeret af den person, som passede Sortemis i Danmark. Derfor ringede jeg selvfølgelig vedkommende op - og til min store forundring (og forvirret glæde) blev jeg her informeret om at Sortemis da lå lige ved siden af, havde det godt og var i levende live. Allerede her havde jeg en forudanelse af dyb tvivl, men tog alligevel oplysningen for gode varer. Vi blev enige om at det nok var bedst at jeg fandt et andet sted til Sortemis.
Herefter skrev jeg til Odense Dyrehospital for at høre om der på en eller anden måde kunne være tale om en misforståelse. Dette tilkendegav dyrehospitalet var muligt, men underforstået meget lidt sandsynligt. Dyrlægen beskriver Sortemis' afgang således: "fakta er at jeg af Falck har fået indbragt en sort (med lidt hvidt) hunkat ind i min vagt i lørdags. Kattet var i voldsomme kramper og mit forsøg med at lægge den i narkose og væsketerapi virkede ikke, da den begyndte at krampe da den efter ca 4-5 timer begyndte at vågne i narkosen. Jeg valgte derfor at give katten fred. Undervejs i forløbet forsøgte jeg selvfølgelig at finde en ejer til denne øretatoverede kat". Katteejeren var selvfølgelig undertegnede og kattens beskrivelse (ud over selve øretatoveringen) passer præcist på Sortemis. Da jeg tidligere talte med dyrlægen i telefonen fortalte han endvidere at en kvinde havde observeret Sortemis i kramper over en periode på en time og først derefter kontaktet Falck.
Selvom det ville være ønskværdigt sluttede sagen desværre ikke her. Min kattepasser påstod hårdnakket at Sortemis stadig befandt sig i hendes varetægt. Derfor arrangerede jeg et andet sted hvor katten kunne blive passet og yderligere en person til at afhente Sortemis i Odense. Her går der så lidt hårdknude i historien, da det viser sig meget svært at få en aftale om et tidspunkt hvor katten kan blive afhentet - og kattepasseren taler i tiltagende grad vredladent uden om. Aftaler bliver udsat. En laves fx af mig pr. telefon og en time efter ringes kattehenteren op med besked om at aftalen er påtvunget af mig (selvom den var klokkeklar) og at afhentning endnu en gang må udsættes - og så fremdeles...
For at gøre en lang historie kort er jeg på dette tidspunkt ikke længere i tvivl - Sortemis er død! Men som den sidste sløjfe på historien lykkedes det i dag, efter endnu et par udsættelser, kattehenteren at møde kattepasseren i Odense (af uforklarlige årsager kunne de ikke mødes i en lejlighed). Kattehenteren, som er en omhyggelig mand, ønskede at få katten at se før han drog til København med en uidentificeret, hvilket han på trods af diverse afledningsmanøvrer får lov til. Allerede her er han ikke i tvivl - katten er ikke Sortemis. Han får arrangeret at de går til en dyrelæge, hvor kattepasseren med kattehenterens ord laver pinlige scener, og dommen bliver at kattens øremærke ikke stemmer overens med Sortemis'. Undervejs i dette forløb i dag indrømmer kattepasseren faktisk at Sortemis på et eller andet tidspunkt har været bortløbet - hvor lang tid siden og hvor lang tid Sortemis således evt. har været gadekat i Odense melder historien desværre ikke noget om.
Tusind tak til Erik for turen til Odense, og tak til Lea, Thore og Eigil for at sidde klar, og selvfølgelig også tak til Sortemis for at være den sødeste kat man kan forestille sig...

Fuldmåne

Solen går ned

Udsigt til solnedgang fra sengeafdelingen hvor jeg arbejder.

Omveje

I går havde jeg mig en fridag og når jeg har fridag går jeg i fjeldet. Det er der overordnet to grunde til. Først og fremmest naturoplevelsen selvfølgelig, men sekundært også for at hente drikkevand. Jeg er kommet til et punkt hvor jeg simpelthen ikke kan drikke det vand som kommer ud af vandhanerne heroppe mere. Det smager ubeskriveligt dårligt af metallisk rust fra de kilometerlange vandrør, som forsyner Maniitsoq med vand fra vandsøen (og jeg er ganske er ganske sikker på også af klor, som i symbiose med rustsmagen giver vandet en dobbelt metallisk smag). Jeg er kommet dertil hvor jeg hverken kan drikke det - eller, endnu værre, lave kaffe. Selv når jeg går i bad kan jeg lugte det, men det kan jeg trods alt leve med uden problemer (ellers kom jeg vist også til at bruge al min fritid på at hente vand). Men hvor vandhanevandet smager forfærdeligt, så smager vandet fra de utallige kilder derimod fantastisk - og kaffen ligeså.
I går, søndag, var min første dag i fjeldet efter torsdagens snevejr og det kom der bl.a. følgende billeder ud af. 1) is og istapper på klippen, 2) udsigt mod vest fra toppen af fjeld ved Blomsterdalen, 3) og mod syd - dvs. mod byen, 4) mod Pattefjeldet - nord, 5) Blomsterdalen oppefra, 6) dyremøde i sneen, 7) klippesø med is, 8) stærkt befærdet kløft med dyrespor (ingen menneskespor dog - jeg har døbt denne kløft "ravnekløften", da jeg har observeret et utal af ravne her).
At færdes i fjeldet er på mange måder det samme som at færdes i en labyrint (og det bliver ikke nemmere med sne). Når man vil et bestemt sted hen er det sjældent muligt i fugleflugtslinie (i hvert fald ikke hvis man ikke vil sætte liv og lemmer på spil) og man risikerer således ofte at skulle gå en eller flere lange omveje for at nå frem til den specifikke destination, også selvom man kan stå og se på stedet. Dette var i udpræget grad tilfældet i går, hvor jeg på forhånd havde udset mig en bestemt top (= billede 3). Først måtte jeg gå en stor omvej for at nå et punkt hvor jeg kunne komme op på fjeldet, som ellers er meget stejlt. Da jeg gik ned igen valgte jeg en anden vej end op - og måtte efter længere tids søgen efter en vej, som ikke gik direkte i afgrunden (og heller ikke bare kunne gå tilbage direkte op af fjeldsiden), vende om og søge tilbage til den vej jeg var kommet op (så jeg skal nok passe lidt på med mine ekspeditioner når dagene snart bliver korte - modsat lærer jeg området bedre og bedre at kende). Da jeg kom ned fra toppen (og bare ville hjem hurtigst muligt) tog jeg en anden vej - som selvfølgelig også var en stor omvej.
Afslutningsvis fik jeg da også fyldt mine vandflasker med iskoldt kildevand (det får man godt nok kolde fingre af).

Nordlys

Her er så mine første billeder af nordlys. De fortæller dog ikke hele sandheden, idet fotografierne for det første er taget over ca. 15 sekunder og (fordi nordlyset bevæger sig hele tiden) derfor kommer til at have et mere koncentreret fylde på fotoet end de i virkeligheden har i nuet. For det andet er den umiddelbare observans af det fotograferede knap så grønt, dvs. mere hvidt - går ud fra at dette også hænger sammen med natfotografering og lang eksponeringstid (?). Men nordlys kan have mange forskellige nuancer og flot/mystisk ser det i hvert fald ud.
DMI skriver lidt om rumvejr og nordlys her og Wikipedia.dk har lidt om polarlys her.

Snevejr (fortsat)

...og der blev også hvidt (og lidt småkoldt om ørene). Alle billeder er fra torsdag. De 3 første meget meget tidligt om morgenen på vej på arbejde. De efterfølgende fra Michael og undertegnedes eftermiddagsekskursion til udsigten fra den eksklusive del af Maniitsoq.

Sne

Så blev det altså snevejr...

Vinter og Sortemis

Så nærmer vinteren sig hastigt Maniitsoq og i forhold til de sidste dages regn - og sjask glæder jeg mig ligefrem til sne... Det blev en kort sommer. Absolut ingen i Danmark (mens jeg var der) og så lige en lille måned med skønt vejr i august i Grønland. 2 måneder mere ville ikke have været tosset (så kunne havvandstemperaturen heroppe måske også nå op på nogenlunde over ankelniveau), men det bliver selvfølgelig spændende at se hvordan by og landskab ser ud når alting bliver hvidt. Håber det falder i samme smag (min smag altså) som det grønne Grønland.
Lige et billede af Sortemis også, som sidder hjemme i Danmark og har det godt. Dens nok største aversion i denne verden er transportkasser, noget den tilkendegiver meget højlydt og meget længe (er vist ikke den eneste som har oplevet dette). Turen til Grønland ville helt sikkert ikke have været dens kop the, men det ville nu ellers have været hyggeligt med lidt selskab...

Møgvejr med isbjerg

Mere møgvejr blev det til i dag. Her er Susannevej i den tidlige morgensstund og så et lille isbjerg på afveje (større end det i går), som i god fart drev forbi mit vindue.

06:47-06:59

Morgen og solen står op...

Tirsdag i fjeldet

1) Blomsterdalen, 2) Vandfald, 3) Bjergtinder, 4) Klipper og kløft, 5) Fugl, 6) Udsigt til Grønland, 7) Udsigt med Kistefjeldet i midten, 8) Maniitsoq fra motorvejen.
Her er så småt ved at blive koldt og hvis man er i fjeldet er der øjeblikke hvor man får brug for vanter. I den forbindelse lover DMI 3 graders frost i Maniitsoq i nat - men DMI er ikke just i høj kurs her, stormen i fredags opdagede de fx slet ikke...

Slut på søndag

Tikiusaaq aka grønlansk blåklokke (tror jeg) og Pattefjeldet i dramatisk lune.

Plumret

Hatten af for Kenneth Plummer, men der bliver åbenbart lavere og lavere til loftet i Danmark. Her oppe er der heldigvis store vidder og jeg går da ud fra at man må gå med trøjer efter eget valgt, også inden under kitlen - men hvem ved måske kommer der snart et dekret fra hjemmestyret...

På toppen af Pattefjeldet

I dag kom jeg så op på toppen af Pattefjeldet - Maniitsoq-øens højeste punkt med 570 meter (se tidligere indlæg). Alt i alt var det en 9-timers gåtur - så mine ben er godt ødelagte nu.
Billederne er 1) Repetition af Pattefjeldets udseende fra en tidligere lejlighed, 2) Hvordan griber vi den an, 3) Sådan (dette er en af Pattefjeldets ender, ikke "Patter"), 4) På vej op, 5) Det sidste stykke, 6) Venter med Kin of Sal i baggrunden, 7) På toppen (men endnu ikke på "Patten"), 8) Flemming og Jonas med udsigt, 9) Flemming og undertegnede med "Patte" i baggrunden, 10) Langt ned, 11) Udsigt, 12) Jonas på toppen (af "Patten"), 13) Flemming, 14) Undertegnede med en grønlandsk variant af Edelweiss (om end noget forskellig) plukket helt oppe på toppen.
Jeg siger tak til Flemming og Jonas for billeder, da jeg i stedet for nye tog brugte batterier med op på toppen. Flemming er fys på hospitalet i Maniitsoq og Jonas medicin studerende på kort visit. Helen (på billede 2) er læge fra Sverige og også på kort visit.