lørdag den 29. februar 2020

Vinterstatus

Så er det slut med februar og det værste af vinteren er overstået. Det har været en træls vinter og det er fortsat koldt med temperaturer i omegnen af minus 15 grader. Men på det seneste har solen i det mindste skinnet og nu er lyst til kl. 17.30. Dejligt. Al vores tid er dog sat af til børnepasning idet vi har 4 børnebørn boende på ubestemt tid. Krista, som bor her fast, er blevet 9 måneder og dertil har vi Simon på 13, Nicklas på 8 og Nukanguaq på 4 år. Det er trip, trap, trap og træsko og man skal være heldig med en times ro før sengetid. Med Krista bliver det nok ikke til de helt store vandreture til sommer (selvom jeg ikke helt vil udelukke at tage hende på ryggen et eller andet sted hen). I stedet er planen at vores nuværende, og desværre ret forfaldne, hytte skal rives ned (se foto nr. 4) og erstatte med en helt ny præfabrikeret hytte (se foto 5) importeret fra Danmark. Sidstnævnte er nu købt og betalt og skulle således være på vej til Grønland. Det glæder vi os til...