Jul igen

Også i år bliver det jul og hermed ønskes en glædelig en af slagsen her fra. Tiden i vores isolerede kant af verden går med Krista, arbejde og venten på lys og sommer. Krista vokser og er en glad, kærlig og kvik pige. Hun er glad for børnehaven, men ikke langt ude i fremtiden står den på skole og med et skolevæsen i Maniitsoq i knæ/opløsning er det noget bekymrende. Arbejdet fylder meget og for første gang i mine 16 år i Grønland er jeg nu den eneste fastansatte sygeplejerske på Maniitsoq Sundhedscenter. Det er grotesk og sætter tanker i gang - og man behøver ikke være genial for at se hvorfor, alligevel bliver der intet gjort for at fastholde os få sygeplejersker, som holder ud. Forskellige omstændigheder gør at vi ikke bare rejser. En af dem er vores 5 år lange kamp for vores Hytte. Den skal endelig tages i brug til sommer...

Realistisk optimisme

Båden er på land og vinter står igen for døren. I dag har vi haft et helt døgn med frost. Samlet var i år en uhørt dårlig sommer med vedvarende regn og man kan kun bede til at den kommende vinter ikke bliver med lignende mængder sne. Nu venter vi 6-8 måneder og så håber vi igen at sommeren bliver bedre næste år (efter de seneste 5-6 somre er det dog blevet lidt svært helt at tro på)...

Kistefjeldet (V)

Fotos fra Kistefjeldet i går. Det var min 5. tur til toppen af den 895 meter høje fjeldknold og denne gang fulgtes jeg med Johanne. Kistefjeldet ligger godt 15 kilometer nord-øst for Maniitsoq.

Sæsonafslutning

Weekenden bød på årets formentlig sidste Hyttetur. Vi nåede 4 overnatninger på godt en måned i år og glæder os til at få hele sæsonen med næste år. Lørdag pløjede vi båden igennem 1½ cm fast is i Tasiusaaq og fik lagt den ved Hytten. Men med udsigt til mere klart og koldt vejr (og altså mere nattefrost) natten til søndag turde vi ikke lade båden ligge og sejlede den istedet om på den anden side hvor det åbne hav holder vandet isfrit. Det var fornuftigt, da isen tydeligt var tiltaget om søndagen. Det gav så en del ekstra slæbearbejde henover det kuperede fjeld med udstyr til 3 voksne og 2 børn, men det har jo også sin charme. Vejret var dejligt med masser af nordlys og Johanne fik sig også en dukkert. Tempereturen i Hytten faldt fra 26 grader ved sengetid til 13 grader om morgenen. Det synes jeg faktisk er ret fint. Med risiko for kulilteforgiftning tør vi ikke lade petroleumsovnen brænde natten over...

Fjeldtur

7,5 km's fjeldtur fra Hytten til Inugsuit Taserssuat-søen (og retur) på en sjælden flot dag i lørdags.

Færdig

Hytten er færdig. Nu venter vi på godt vejr og fridage...

Endelig (III)

Hytten nåede desværre ikke at blive helt færdig før weekenden, men skulle gerne blive det i næste uge. Flot bliver den...

Endelig (fortsat)

Hyttefremskridt fra i forgårs (se forrige indlæg) til i går eftermiddag...

Endelig sker der noget

Alle byggematerialer er nu sejlet ud og byggeriet af den nye Hytte tager hurtigt form. Efter planen er den allerede færdig i løbet af et par dage. Gennem de sidste uger har jeg med god hjælp af Johannes søsters' mand Erik (som tilfældigvis har været på besøg) malet og sejlet byggematerialerne ud og selve byggeriet står LH Byg og Thomas for...

Løgn og nyt håb

Som skrevet i mit indlæg i januar gider jeg egentlig ikke negative ting på denne blog og har derfor holdt lav profil siden. A+ Illut er nu gået fra ”tvangsopløsning” til "under konkurs" og den Hytte jeg i mere end 2 år fik lovning på "lå i en container" og "ville blive bygget så snart isen smeltede" eksisterer ikke. Denne løgn er nu bekræftet efter advokaternes gennemgang A+ Illuts konkursbo. Altså har firmaets leder løjet mig direkte op i ansigtet igen og igen og igen og igen. Det er reelt det der har rystet mig mest ved hele denne historie. Jeg havde her lyst til at skrive hans navn, men det kan findes ved en simpel Google søgning. I år har vi så uden sammenligning haft den dårligste sommer i mine 16 år i Grønland. Og det siger en del. Alligevel har vi nu begrundet håb om meget snart at få bygget en ny Hytte. Jeg er nu næsten færdig med oprydningen efter de 2 tidligere Hytter og heldigvis er fundamentet fra den bortblæste Hytte i så god stand at det kan genbruges. Det forsøger jeg at gøre klar og næste indlæg her bliver således forhåbentlig med en Hytte...

Modgang (afsnit 732)

I vores uendelige historie om modgang er byggefirmaet A+ Illut (A+ Huse) nu under tvangsopløsning, dvs. lukket. Lederen forsvandt hu-hej kort før jul med det sidste ledige fly til Danmark og hans medarbejderne (inkl. Johannes datter Aleqa, som er uddannet maler) blev holdt uvidende og fik ikke udbetalt deres juleløn den 23/12. Lige nu er der vist ikke rigtig nogen der ved hvad der sker, men jeg går ud fra at myndighederne får sat en advokat på sagen så vi i det mindste har nogen vi kan henvende os til. A+ Illut har efterladt et sandt ragnarok af ufærdigt arbejde i Maniitsoq by. Værst er det vel gået ud over 2 ufærdige etageejendomme til en andelsboligforening, som skulle have været færdige for 1½ år siden og hvor kun halvdelen af andelshaverne endnu er flyttet ind selvom de betalte for lejlighederne for 2-3 år siden. Andre kunder har været mere heldige ved at være prioriterede fordi de er store kunder - og andre er af ukendte grunde blevet opprioriteret. Vi har reelt ventet i 3 år på vores Hytte og venter jo for så vidt stadig. Vi har betalt fakturaer til A+ Illut på 150.000 kr. og samtidig har vi mistet inventar for mindst 25.000 kr. 3 ødelagte somre har vi fået og jeg har brugt måneder på at rydde op. Dertil er vi blevet fyldt med den ene løgn efter den anden. Vi blev syltet hele sommeren i år og så sent som 27/10-22 skrev lederen af firmaet til mig at "han ville gøre alt i hans magt for at vi næste sommer skulle kunne nyde den første hele sommer i vores Hytte". 2 måneder senere tvangslukkes hans firma. Jeg nægter at tro på at han ikke på denne dato har haft en klar fornemmelse af at A+ Illut ikke ville eksistere til næste sommer. Han har vedvarende påstået at han havde vores nye Hytte liggende i en container og han lovede mig så også at han ville få Hytten sejlet ud til Hyttestedet før jul i år og få den pakket godt ind så den lå klar til at blive bygget til næste år. Heller ikke dette løfte holdt han. Jeg ved at jeg har været for naiv og godtroende, men reelt har jeg ikke haft andre muligheder fordi jeg simpelthen ikke aner hvad man stiller op i sådan en situation i en by som Maniitsoq i Grønland.
Det første fotografi er de sørgelige rester af den oprindelige Hytte, som vi fandt den 8/5-21. De 2 næste fotografier viser hvorfor den oprindelige Hytte ikke blev stående, nemlig helt absurd små skruer. Skruerne (max 10 cm høje og skruet 2 cm ned i fundamentet) har stået med cirka en halv meters mellemrum og er det eneste der har holdt Hytten på plads. At det ikke er tilstrækkeligt bør være elementær viden for ethvert byggefirma...