Første sejltur

Årets første sejltur blev traditionen tro en tur rundt om Maniitsoqøen og Hamborgerland. Det var en kølig fornøjelse, som ikke blev bedre af at jeg havde glemt både mine handsker og min hue. Vandet var uroligt på hele det åbne område og vi måtte derfor opgive at gå i land på øerne efter mågeæg. Vi lagde også vejen forbi Tasiusaq hvor vi har en aftale om at få bygget en ny Hytte så snart som muligt. Og desværre bliver så snart som muligt sent i år. Vejrmæssigt er vi vel en måned bagefter normalen (alt er fortsat hvidt) og så godt som hele Tasiusaq er dækket af tyk havis. Det betyder at man ikke kan sejle ind til vores "Hytte" og derved kan den jo heller ikke blive bygget...

Søsætning

Båden er i vandet. Nu venter vi på lidt godt vejr så vi også kan sejle en tur...

Begyndende antiklimaks

Det elendige grønlandske forår fortsætter og er vel efterhånden blevet en årlig tilbagevendende antibegivenhed. Resten af verden oplever den ene varmerekord efter den anden, men her oplever vi mest tiltagende nedbørsmængder og ustabile kølige somre. Jeg har fortsat ikke fået båden i vandet og i morges vågnede vi atter op til helt hvide veje og endnu en omgang nyfalden sne. Bilen fik sommerdæk på for 3 uger siden. I år er det lidt ekstra træls fordi jeg har en aftale om at få bygget min nye Hytte så snart vejret er til det. Nu trækker det bare ud. Skrækscenariet er at vi igen først får en færdig Hytte i august og så er der reelt kun arbejde før det igen bliver frostvejr i september. Mit ben er fortsat i fremgang. Jeg har smidt krykkerne, hævelsen aftager og knægenerne er bedret. Største problem nu er fodtøj. Støvler og sko rammer mine skinner og skruer på forskellige måder og er pest eller kolera. De gør ondt på forskellige måder. Jeg håber det bliver bedre efterhånden og ellers må jeg jo se frem til at jeg måske kan få fjernet nogle af skruerne og/eller skinnerne når der er gået et år.

Tiden går

Så fik vi endelig gravet båden fri og fjernet presseningerne. Nu skal motoren klargøres og bunden rengøres. Herefter skal den transporteres og søsættes. Det kan nok tage et par uger. Normalt har vi været på årets første sejltur på denne tid, men i år er ingenting gået efter planen. Først brækkede jeg jo benet i januar og dertil har vinteren trukket ud med vedvarende minusgrader og store mængder sne. Min genoptræning går for så vidt godt. Jeg går nu oftest uden krykker, men på arbejde mest med én enkelt krykke. Benet er fortsat noget stift og tingene går ikke helt så hurtigt som det plejer. Hvis det ikke lige var på grund af tiltagende gener fra mit knæ ville jeg være ret positiv. Billedet af båden er taget her til aften og sådan ser det ud når Krista spiser salat.