Lådden stenurt

Selvom vejret temperaturmæssigt stadig ikke lever op til betegnelsen sommer vrimler det med blomster i og omkring Narsaq. Nogle er for undertegnede endnu uidentificerede, men her er i hvert fald lådden stenurt (sedum villosum), som fotograferet tæt på indlandsisen i Kangerluarsuk (en "lille" bifjord til Bredefjorden lige nord for Narsaq) i går. På denne tur overlevede mit spejlreflekskamera mirakuløst et fald på 50-60 meter, da Johanne og Aka skulle lege supermænd på en fjeldknold jeg ikke turde klatre op på. Jeg opgav, da jeg på grund af mine 2 skråtasker (inkl. kamerataske altså) sad fast på en klippeskråning. Jeg fik kastet begge tasker op til Johanne på klippeetagen længere oppe, men blev samtidig så skrækslagen for at kravle videre op, at jeg vendte om og kravlede ned i stedet (bjergbestiger bliver jeg aldrig på grund af min delvise højdeskræk). Da Johanne et par timer senere skulle ned igen fik hun samme problem på præcis samme sted. Aka, der var kommet længere ned uden tasker, fik først fat i min almindelige taske, men måtte så se mit kamera ryge videre ned af bjerget. Det tog lidt tid før vi fandt det og heldigvis var det intakt bortset fra en smadret modlysblænde og et linsedæksel. Desværre havde jeg så ikke mit kamera, da jeg via en afløbsflod kom helt op til indlandsisen. Det må så blive en anden god gang...

Flormelis

Billederne fra i morges var lidt tydeligere end under gråvejret i går. Knoldene lige nord og syd for Narsaq er godt 700 meter høje og har ellers længe været snefri. Fjeldene i bunden af Narsaqsletten, ca. nordøst for Narsaq (midterste foto), er op til 1440 meter høje og var indtil i går noget i retning af zebrastribede. Flormelis strøet ud over fjeldtoppene ses normalt først i september eller oktober.

Halvvejs sommer

Det kører desværre ikke rigtigt for den sydgrønlandske sommer i år. I dag er det Sankt Hans-aften og lyset er derfor allerede på retræte. Før jeg kom til Narsaq forventede jeg gennemsnitstemperaturer mindst 5 grader højere end i Maniitsoq, men indtil videre er status at temperaturen kun sporadisk er krøbet op over 5 grader. I dag er der nyfalden sne på de nærmeste småfjelde, og faktisk loves der minusgrader og snefald i selve Narsaq i nat (og desværre også et par gange i den kommende uge).

Noget råddent

Der er noget bundråddent i Narsaq. Temperaturmæssigt er sommeren er aldrig rigtig kommet og søndag opdagede jeg resultaterne af ubudne gæster i min båd. Personen var gået ind fra bagsiden (sandsynligvis fra en anden båd) og havde ikke bare knappet op, men også revet lynlåsens syninger op i hele den ene side. Jeg opdagede det fra arbejde fordi kalechen blafrede, da det pludselig blæste kraftigt op. Jeg fik lavet en nødreparation, men opdagede først mandag, da vi ville sejle en lille tur, at der også manglede en 20 liters benzindunk. Da vi kom hjem igen fra sejlturen opdagede vi så, at Johannes cykel, som stod ved bådbroerne i den korte tid vi var væk, var blevet piftet på begge dæk (min cykel blev piftet allerede den første uge). Ud over omstændighederne med tildelingen af vores første (beskidte og uistandsatte) lejlighed (som jeg kort beskrev i forrige indlæg) vil jeg ikke her kommentere den generelle sociale situation i Narsaq yderligere. Båden er tømt for værdier og cyklerne er sat permanent i skuret. Kan ikke lade være med at tænke, at vi måske aldrig skulle være kommet, og jeg ved Johanne tænker det samme. Indtil videre overbeviser jeg dog mig selv om, at det bare var en enlig svale (eller rettere en række enlige svaler)...