Juleintermezzo

Lige et par ord og billeder i en pause i julemaden eftersom det ikke er blevet til meget på det seneste. Det første er på vej hjem fra arbejde ved 14.45-tiden (fik lidt tidligere fri i anledning af julen) med solnedgang i Nuuks horisont og det andet er det nærmeste jeg kom træer på Assistenskirkegården i København, da jeg var så heldig at få en patientledsagelse til Rigshospitalet for snart 2 uger siden. Hele 2 fridage i storbyen blev det til - glemte desværre alle mine squash'er i Lea og Thores køleskab (en squash koster ca 30-35 kroner heroppe og så er det min yndlingsgrønsag). Danmark lignede sig selv med masser af butikker hvor alt hvad man ønsker sig kan købes (undtagen mine sko desværre) og så var det selvfølgelig hyggeligt med et par velkendte ansigter selvom det ikke blev til så meget.

Juullip

En glædelig en af slagsen til alle i nær og fjern!

Kort gensyn med Maniitsoq

Var i embedsmedfør i forgårs et hurtigt smut i Maniitsoq. Flyforsinkelser er hverdagskost i Grønland, men præcis hvorfor flyet fra Nuuk til Maniitsoq bliver udsat fordi flyet fra Danmark er forsinket går over min forståelsesevne, men sådan er det altså. Min arbejdsdag endte omkring 15 timer og jeg var glad for at det blev i min egen seng i Nuuk. Jeg er principielt ikke så meget for nostalgi, men det var da hyggeligt at se et par glade velkendte ansigter på sygehuset. På det sidste er jeg blevet opmærksom på, at jeg savner Maniitsoqs natur meget (af en eller andet grund specielt Hamborgerland) - men under mit korte besøg i forgårs blev jeg også enig med mig selv om, at det, at søge tilbage aldrig bliver det samme igen. Jeg overvejer at købe mig en lidt større båd til næste år - og mon ikke jeg i den forbindelse kunne finde på at sejle en lille tur op til Hamborgerland, og derved jo også forbi Maniitsoq. Nåede på mit visit, som det kan ses på billederne her, lige op til Eiffeltårnet og også et smut ud i Blomsterdalen.

Op og ned

Arbejder stadig på at få min båd sat på land, men eftersom den ene arbejdsdag tager den anden (og jeg egentlig kun har fri hver anden weekend - hvor lastbilerne ikke kører) bliver det desværre ikke til så meget. Efter længere tids udsættelse var jeg i dag nødt til at få ryddet sne (den skulle jo nødigt synke). Mentalt er dette ikke bare lige. Det kræver passage af en lang andre både af varierende størrelse og derfor en del kravlen op og ned under halvhasarderede forhold (måtte flytte båden til et dårligt sted i begyndelsen af november, da bådbroen pludselig var taget op - heldigvis var der en flink fanger som sejlede mig derud). Sneen på bådene er som flydende sæbe og så er der en 4-5 meter høj kaj, som for det første har en ret ubehagelig lodret trappe, men også kræver at man svinger sig med et tov a la Tarzan fra en fiskekutter (ikke så sjovt skulle jeg hilse at sige). Selve snerydningen gik dog nemt - minus 10 grader er lidt koldt om fingrene, til gengæld er sneen løs og let...

Jagtedderkop

Med årets mørkeste/korteste dag en måned forude er jeg gået i sommerarkivet og har fundet følgende dokumentation af en art grønlandsk jagtedderkop. Jeg har mildt sagt hele mit liv været rædselsslagen for netop denne gruppe af insekter og finder det ærlig talt selv bemærkelsesværdigt at det er lykkedes mig at tage dette fotografi. Glemmer aldrig hvordan kæmpemæssige edderkopper levede og formerede sig i tagrenderne ved min nu tidligere lejlighed i Nansensgade. I aftenskumringen (om sommeren) firede de sig ned ad mine vinduer og kunne sidde der i behørig afstand fra et par stykker og helt op til 5-6-7 eksemplarer - pr. vindue. De små lærte jeg nogenlunde at håndtere og acceptere, men de store var rene mareridt. Efterhånden overvandt jeg mig selv til at banke dem mod jorden med en fluesmækker (fra 4. sal) - men dette gav selvfølgelig aldrig helt sikkerhed for at de ikke kom kravlende op igen. I starten ringede jeg vist til Erik, da han jo boede lige rundt om hjørnet. Én enkelt gang troede jeg bogstaveligt at min sidste dag var kommet. Jeg var gået i seng og følte pludselig kriblen på min hals. Pr. impuls førte jeg min hånd derop og i samme nu bed bæstet f%&$!# lyne mig. Imens mit liv passerede revy var jeg sikker på, at der i netop dette tilfælde var tale om en ikke tidligere opdaget dansk giftedderkop...

Farvel til Nansensgade

Efter jeg-ved-ikke-hvor-mange-år har jeg nu endegyldigt sagt farvel til min, nu tidligere, lejlighed i Nansensgade. Egentlig er jeg lidt ligeglad (har faktisk ikke været der i 28 måneder) og hvis jeg skal sætte en følelse på er det vist mest lettelse... Nansensgade har været et godt sted at bo, men er efterhånden blevet kedsommeligt og pænt (hov - det kendetegner vist det meste af Danmark gør det ikke?). Regnbuen i baggården er taget under den allersidste rengøring før jeg tog til Grønland.

Diskotur

Var i dag på 11-timers helikopterevakueringstur til Diskobugten, nærmere bestemt byerne Ilulissat og Qasigiannguit med brændstofsopfyldninger i Sisimiut på både optur og nedtur. Tror turen frem og tilbage svarer nogenlunde til København-Rom eller der omkring. Var egentlig mest opsat på at sove længe i denne weekend, men denne chance siger man ikke nej til (for man får den nok aldrig igen). Vejret vekslede mellem klart med relativt god sigtbarhed og kortere snevejrsperioder med ingen sigtbarhed. Flyvefarten varierede mellem 75 og 120 km/t og så er det ellers konstant rysten med non-stop høreværn. Billederne forestiller #1 solopgang, #2 omkring Maniitsoq, #3 Kin Of Sal, #4 Hamborgerland, #5 Hamborgersund, #6 Kangaamiut, #7 sol, #8+9 tæt på Sisimiut, #10 inde i helikopter, #11 Sisimiut, #12 lufthavnen i Sisimiut, #13 over bygden Kangaatsiaq, #14 is og vand, #15 isfjorden ved Ilulissat, #16 Ilulissat, #17 landingsbanen i Ilulissat, #18 venter i Ilulissat, #19 Qasigiannguit lufthavn, #20 hunde i Qasigiannguit (sikke et jammer), #21 fantastisk vejr i Qasigiannguit, #22 Qasigiannguit.

Uden slutning

Tiden går for tiden går mest med arbejde efterfulgt af båd-sne-rydning grundet irriterende store mængder sne og temperaturer skiftende lige under og over frysepunktet... Det betyder en gang sjask, som, hvis det fryser fast til bunden, har potentialet til at blive særdeles ubehageligt - dette fordi der er varsler om temperaturfald og vedvarende frost lige om hjørnet. Noget lignende gav sidste år et tykt islag i bunden af min båd, og jeg har en formodning om, at det var det, som forårsagede utætheden i bunden i foråret og derved næsten formåede at ødelægge hele min sommer fordi reparationen bare trak ud og ud og ud og ud. Godt nok er bunden nu forstærket, men det må under ingen omstændigheder gentages.
Heldigvis har jeg da også en fridag med tid til en tur i fjeldet ind imellem, i søndags endda med enkelte solstrejf og i op til knædyb nyfalden sne. Bortset fra ravne og enkelte mennesker med hunde møder man ikke meget liv derude mere. Et enkelt lille væsen stødte jeg dog på på min vej ude i intetheden - et stakkels udmattet vingeløst insekt på omkring en halv centimeter omgivet af en uendelighed af våd og kold sne. Sådanne historier kan vist tilføjes mange sørgmodige slutninger, men en sådan vil jeg i denne sammenhæng udelade.

Helleflynder

Har længe fedtet rundt med identifikationen af nedennævnte fladfisk, som jeg har, og overværet andre, fange nogle stykker af på et bestemt sted ved Hamborgerland i sommers. Efter dagens research (min definitivt sidste for nu gider jeg ikke bruge mere tid på det) har jeg bestemt mig for at det må være en helleflynder. Jeg har desværre endnu ikke fået fingrene i en fiskevægt, men den er altså pænt stor i forhold til andre fladfisk jeg har fanget heroppe. Helleflynderen hedder hippoglossus hippoglossus på latin, nataarnaq på grønlandsk og så kan den blive kolossalt stor (jeg har en fornemmelse af at jeg har mistet et par kroge på den konto).

Sidste sejltur?

Endnu en sejltur rundt om Sermitsiaq (denne gang med uret) med vind og frost, blå isbjerge, sæler (nåede desværre ikke den som lå og solede sig på en isflage), spejlblankt, fuldmåne såvel som fladfisk og torsk. Koldt er det, men stadig en fornøjelse...