søndag den 24. januar 2016

Velkendt

Efter en uges varme og nærmest fortløbende vinterstorme (som endte med et par stykker mere) er det igen blevet stille. Det udnyttede vi lørdag til en herlig lang tur over elven i behagelige 6-7 graders frost og i et let tilgængeligt snefrit landskab. Da vi nåede indlandsisen bemærkede vi en hastigt indkommende tågebanke, som bevægede sig op igennem flodsletten. Men heldigvis kender jeg hver en sten, forhøjning, busk, strå, bækkrumning, fjeldryg og dyresti på denne rute og kan derfor efterhånden finde hjem med lukkede øjne...

tirsdag den 19. januar 2016

Rusk

I dag havde vi sådan cirka 5. stormvejrsdag på godt 6 dage. Jeg har i dette tidsrum kæmpet mig over Signalhøjen 4 gange i et forsøg på, at holde mig bare lidt i gang og nogenlunde fri af storm-, vinter- og bygdekuller. I dag fik jeg Johanne med på idéen og hun fik taget dette ret beskrivende foto af undertegnede i massiv modvind oppe på toppen. Det gode ved alt blæsevejret er samtidige 8-9 plusgrader - og den tilbageværende sne smelter derfor i rask tempo. Henover weekenden er vist tilbage på de habituelle 20-30 minusgrader, men så kan vi da komme lidt rundt igen...

onsdag den 13. januar 2016

Akas fødselsdag

Tillykke med de 16 år. Billederne er fra en flyvetur til Nuuk sidste år og fra en sejltur ved Maniitsoq for 8 år siden...