Skidåb

Var i fredags på lynvisit i Maniitsoq. Turens hovedformål var at losse Johanne og Aka af til grønlandsk familieweekend - og på sådan en tur skal der selvfølgelig også indkøbes æggesalat, barberblade, parmesanost, peberfrugt, olivenolie, hvidløg og rødkål - og alle de andre småting, som ikke kan købes i Kangaamiut, men gør livet lidt mere interessant. I den forbindelse ser det desværre ser det ud til at alt ved der hedder lakrids er udgået fra grønlandske varesortiment. Turen bød også på en lidt skjult dagsorden, idet jeg købte mig et par langrendsski i Rita Sport - en tanke, som har spiret den seneste tid. Jeg aldrig tidligere haft et par ski på, og har derfor, antageligt, udsat selve indvielsen et par dage... I eftermiddags skulle det dog være - og på trods af enkelte balanceproblemer formåede jeg vist at holde mig oprejst hele vejen igennem. Nu gælder det så om at få lidt af teknikken ind på rygraden og så er min plan snarest, at komme hele vejen rundt om Kangaamiutøen (gerne i næstkommende weekend). Den sidste uges tid har ellers for alvor budt på forårsfornemmelse med dejligt stille vejr. Dag for dag fornemmer man hvordan solen tiltager i højde og kraft og hvordan dagslyset bare tiltager i længde. Men årets glædeligste forårsbebuder fik jeg på vej hjem fra skituren i dag, da den første snespurv pludselig sad dér lige foran mig...

Liv og død

I forlængelse af min nylige beskrivelse af lokalmågebestandens grisk- og glubskhed oplevede jeg forleden en måge sluge en mågevinge med fjer og det hele i en enkelt bid. Jeg ved ikke hvor vingen kom fra, men konsumenten skulle lige sunde før vingen var faldet helt på plads i mavesækken. Min mest ubehagelige oplevelse var dog af denne ungmåge, som begik sit livs fejltagelse. Som beskrevet er mågers spiseveje ret fleksible, men et stort fiskeskrog (hvor fiskebenene bliver modhager) er altså lige i overkanten. En ting er at det hverken kan komme op eller ned, men når 5 andre måger samtidig nådeløst kæmper for at få det fravristet, udvikler situationen sig hurtigt fra alvorlig til en kamp på liv og død... Jeg fik det bogstaveligt talt dårligt og måtte gå ind i et andet rum efterhånden som situationen udviklede sig - alligevel kan jeg ikke nære mig for at vise billederne... Jeg har efterfølgende fået fortalt at staklen fik reddet sig i land efter det sidste foto her, men kort tid efter måtte den opgive efter endnu en vandtur.

Moskusøl

Efter lang tids øltørke har dagen i dag udviklet sig opløftende, idet den lokale butik for første gang i min Kangaamiuttid har fået min favoritøl på lager. Grønland er ikke forsynet med gode udenlandske øl, og derfor må man lade sig nøje med almindelige kedsommeligheder fra Carlsberg, Tuborg og Faxe - eller, som jeg, helt udelade øl (at jeg er til rådighed 24 timer i døgnet/7 dage om ugen sætter dog også en naturlig dæmper for alkoholforbruget skal det lige indskydes). Undtagelsen for de uinteressante ølsorter hedder Umímak Bâja, eller på dansk Moskusbajer, og bliver fremstillet af Godthåb Bryghus i Nuuk. På trods af det håbløst platte navn er det faktisk en rigtig god stærkøl med en kraftig bitter smag lige efter mine smagsløg...

Grådighed

Kangaamiut har en stor og stabil mågebestand. De nyder godt af fangernes mange levn, som på denne årstid primært er sæl, alke, edderfugle og vist også lidt torsk. Mågerne er hidsige og der foregår masser af daglige slåskampe om efterladenskaberne. I går observerede jeg denne slughals, som vist havde fået lidt mere end godt var. Som det kan ses stikker der en torskehale ud af næbet...

Ørn II

Og så overlod den pludselig retterne til denne sortnæbede artsfælle...

Ørn I

Frokostpausen bød i dag på traktement for havørne bestående af sælribs med tang ad libitum. Først tog denne gulnæbede havørn sig en bid...