Så klappede fælden

Mus er talrigt repræsenteret i Sydgrønland, men figurerer sjovt nok ikke i de almindelige opslagsværker over grønlandsk fauna. I den seneste tid har vi flere gange kunne høre dem pusle og gnave inde bag vindueskarmene, og for et par dage siden havde Johanne også et møde med én på trappen. De indkøbte musefælder blev derfor loadet med ost og sat op. Dette faldt åbenbart i god smag eftersom osten flere gange bare forsvandt. I stedet fik vi fat i en lækker lyserød kødpølse og fik en pæn bid viklet godt fast så den ikke bare sådan kunne lirkes ud. Allerede samme aften (i går) klappede fælden...

Vinterforskud

Så er der taget forskud på vintertid. Båden er kommet på land og står nu beskyttet i bådforeningens store blikskur nede på havnen. Det er selvfølgelig ærgerligt, men også rart, at der ikke skal tænkes mere på den sag.

Ny slutning

Fik i går gennemført min sejlads til Narsaq og samtidig årets sidste sejltur. Forholdene var perfekte med en blikstille og overraskende isfri Tunulliarfikfjord. At storbyens udvalg af frostgrønsager så var i bund kan ikke ændres. I morgen skal båden på land, og det giver godt 7 måneder til den næste sejltur...

Senere tur

Et par billeder fra Narsarsuaqs sydside i dag med udsigt over signalhøjen, mellemlandet, indlandsisen, lufthavn, fjorden med Qassiarsuk på den anden side og Narsarsuaq. Ville have været oppe på en fjeldtop i 967 meters højde, men kom både for sent af sted og havde også lidt svært ved at orientere mig i forhold til ruten. Valgte derfor en mere sikker og kortere løsning, men nåede da op omkring 600 meter og fik passeret snegrænsen. Vejret er igen blevet mildt med temperaturer på den positive side af frysepunktet. Jeg håber derfor på en hurtig indkøbstur til Narsaq i morgen, som er min sidste feriedag i denne omgang. Forsøgte faktisk også i går, men måtte bide i det sure æble og vende om halvvejs, da det blev en labyrint af is og farten derfor snegletempo. Normalt er det en sejltur på en time, men halvvejs i går var der allerede gået to. Men dagene bliver jo kortere og kortere og igen var vi kommet for sent af sted...

Elvkrydsning

I de godt 4 ½ måned vi nu har boet i Narsarsuaq har jeg efterhånden været på et pænt antal gåture i lokalområdet (når jeg ellers har haft fri til det). Desværre bliver turene lidt ensformige, da den store elv inde fra indlandsisen er en irriterende hæmsko på nordsiden af bygden. Indtil videre har jeg krydset et par gange i en billig oppustelig (børne)gummibåd, som af sikkerhedsmæssige årsager selvfølgelig ikke er optimal. I stedet har jeg bestilt en dyr oppustelig packraft fra USA (vægt kun 2,2 kg), men den er endnu ikke ankommet og så er det heller ikke min plan at søsætte den før næste sæson. På det seneste er vandmængden i elven dog aftaget dramatisk og jeg har således fundet er par steder hvor man kan krydse påført en kombination af gummistøvler og regnbukser (og gerne også et par solide elastikker til at afholde vandet fra at løbe op mellem støvle og buks og derved ned i gummistøvlerne). Jeg afholder i skrivende stund min sidste ferieuge i år og har derfor været på daglige ture, da vejret har været stabilt stille. Efter min elvkrydsning på vej ud i går stødte jeg på 12-13 havørne ved et lille vandhul. Forventeligt lettede de efterhånden som jeg nærmede mig og på isen lå en pæn friskfanget, og halvt konsumeret, fjeldørred. Min første tanke var at tage et foto af fisken med min mobiltelefon, da kvaliteten af mobilkameraet slet ikke er til ørne. I stedet opdagede jeg 5-6 ørne, som var begyndt at cirkulere lige over mig. Når jeg er alene i fjeldet bliver jeg let nervøs ved den slags og jeg valgte derfor en hurtig retræte med en stor bue uden om. Vi taler her om fugle på størrelse med min overkrop og vingefang på op til 2 ½ meter. Resten af turen gik uden problemer og jeg kom både ud til indlandsisen ad en anden vej og fik flot udsigt over elven fra en fjeldtop.