Turist

Endelig lidt besøg fra Danmark i form af min gode ven Erik. Knap var han landet fra Kangerlussuaq før vi tog på telttur på sydvendte breddegrader - dvs. 2 dage nede ved Buksefjorden omkring 50 km fra Nuuk. Første dag blev der til min store ærgrelse kun fanget torsk, om end i stor stil. Næste dag fandt vi lige præcis stedet, faktisk på vej hjem, og så stod den i stedet pludselig på fjeldørred - en noget større fiskefornøjelse for mit vedkommende...
Her et par billeder af Erik i et med den grønlandske sommer, og også lige en god spand ørred.

Trist dag for pukkelhvalen

I dag er en trist dag for de grønlandske pukkelhvaler, idet der efter årelange tovtrækkerier nu er givet grønt lys for pukkelhvalsfangst på netop disse breddegrader - mere præcist 9 individer årligt i en 3-årig periode. Pukkelhvalen er den mest almindelige kystnære hval i Grønland, og er med sine op til 17 meter et fantastisk væsen. Dette har mangt en grønlandsbesøgende/turist oplevet på første hånd, og jeg har også vist en del billeder og skrift på disse sider. I forbindelse med dagens verdenspolitiske udvikling er sørgeligt og helt unødvendigt de ord som dukker op i min tankervirksomhed. Et kæmpe turistaktiv for Grønland risikerer at gå vasken, og i lidt mindre målestok er jeg sikker på at mine fremtidige møder med pukkelhvaler altid vil ske i dette faktums skygge. Apropos går mit sidste møde med en pukkelhval snart 2 måneder tilbage hvor jeg observerede 2 langt inde i Godthåbsfjorden. Set i relation til sidste års orgie af pukkelhvaler lige uden for vinduerne i Maniitsoq er det godt nok en stille sæson - eller måske aner pukkelhvalerne allerede uråd i forhold til ovennævnte... Billedet er fra sidste år i Maniitsoq.

Tre havørne (og en ravn)

Efter min flytning til Nuuk sidste år har det været sparsomt med havørneobservationer. I dag blev glæden genoplivet med hele 3 individer nede i Buksefjorden. De 2 første var formentlig et par - desværre var den hvidhalede klog nok til at holde sig lidt på afstand. Den tredje satte sig på en klippe lige i nærheden af hvor vi var gået i land. Bedst som jeg kæmpede med at få tændt og indstillet kameraet (efter først akut at have reddet båden fra grundstødning pga lavvande - og deraf potentielt 6 timers ventetid på næste højvande), blev havørnen jaget væk af en irriterende ravn - en antagelse jeg vist deler med havørnen. Ellers ligner Buksefjorden et ganske interessant sted, som jeg (på trods af infernalsk mange myg) nok snart besøger igen. Geografisk ligger Buksefjorden omkring 50 km syd for Nuuk.

Farvel

Hermed farvel og tak til min vandbårne følgessvend gennem godt og vel 2½ år. Det tætteste den nåede et navn var Havørnen, men pr. dags dato har den skiftet ejermand til lægen Lars, som nu må blive ophavsmand til en eventuel navngivning. Håber han får masser af gode oplevelser, akkurat som jeg har fået. Lidt vemodigt også, men det bliver nu rart ikke at have 2 både 2 forskellige steder i byen samtidig (specielt på en regnvejrsdag som i dag). Apropos har en ubetænksom sjæl på det seneste rippet båden for benzindunke, olie og hvad ved jeg - surt at man bor i verdens mindste storby når egentlige storbyproblemer følger med, men sådan er det...

Sorttop

Sorttop (bartsia alpina) - en såkaldt halvsnylteplante og endnu et hyppigt skue i det grønlandske fjeld.

Vibefedt

Denne charmetrold hedder Vibefedt (Pinguicula vulgaris) og skulle efter sigende være ganske almindelig i det grønlandske. Indtil videre er jeg dog kun stødt på dette ene eksemplar, men det grunder nok primært i dens noget spinkle fremtoning (denne var omkring 5 cm høj). Ud over sit udseende gør blomsten sig bemærket ved at være kødæder. Dette skulle ifølge min research foregå som et ernæringssupplement ved at insekter fanges på de fedtede klæbende bundblade og efterfølgende opløses via enzymnedbrydning.

Brand-troldurt

Brand-troldurt (pedicularis flammea) som lokaliseret i bragende solskin bag Lille Malene i dag. Desværre er det ikke kun blomster som nyder godt af det gode vejr, det samme gør hobetal af sværmende nyudklækkede småmyg.

Kapisillit

Weekenden bød som indikeret for nogle dage siden på en længere sejltur ind i Godthåbsfjorden - i første omgang til bygden Kapisillit, hvor vi spænderede fredag nat (sov dog kun i nærheden) og lørdag formiddag indtil længslen efter at søge derud hvor der ikke er andre mennesker fik overtaget. Kapisillit er en bygd med omkring 100 indbyggere ca. 100 km inde i Godthåbsfjorden, og er mest kendt for at være hjemsted for Grønlands eneste tilbageværende lakseelv (deraf Kapisillit som betyder noget i retning af laks). Hertil kommer et behageligere klima sammenlignet med Nuuk, det vil sige mindre vind og mere varme - sidstnævnte kunne tydeligt mærkes imens vi var der, men vinden var nu mere end blot en behagelig brise om lørdagen. Som jeg har været inde på tidligere er alle gode ankersteder i Godthåbsfjorden belejret med sommerhuse og dertilhørende både, og desværre må Kapisillitområdet i den forbindelse siges at være det tættest bebyggede jeg endnu har stiftet bekendtskab med - ikke fordi der ikke er dejligt, men heldigvis fandt vi os senere lørdag en fredfyldt fjord helt for os selv...

Sommerfuglelarver

En af tidens fornøjelser for fugl såvel som fisk og sikkert også andre luftlag vil jeg tro - læs mer' her.

Arktisk alperose

Arktisk alperose (rhododendron lapponicum), som fotograferet oppe i Amitsuarssukfjorden i nærheden af bygden Kapisillik i weekenden.