Rensdyr og anarki

I dag fik vi nedlagt årets rensdyr. På billedet er indvoldene fjernet, men ellers var det et pænt voksent eksemplar. På hjemturen ville vi drikke nogle sodavand jeg havde købt fredag til en ellers planlagt forlænget weekend i fjeldet. I stedet var vi sent fredag taget hjem og havde så glemt sodavandene i et aflukket skab i båden. Her havde de så ligget i godt et døgn ved Maniitsoq Bådeforenings aflåste bådebroer. Da vi så i dag ville drikke sodavandene opdagede vi at 4 af de 6 sodavand manglede. Tyvene havde åbenbart udvalgt sig 2 Faxe Kondi (Simons) og 2 Coca Cola (mine), men brød sig åbenbart ikke om Johannes 2 Coca Cola Zero. Det sidste har jeg en vis forståelse for, men til gengæld er jeg tiltagende træt af den patologiske epidemi af tyverier (og mangel på respekt for andres ting) som efterhånden gennemsyrer det grønlandske samfund – og det fra den mindste flække til den største by og alle steder derimellem. Vi hører om det dagligt heroppe. Og noget andet er, at det bare er møgubehageligt, at der åbenbart er mennesker der roder rundt i ens båd når man ikke er der. Apropos fik vi sidste sommer 3 gange skåret vores fortøjringsræb over. Men det er vi i det mindste sluppet for i år...

10 år

Så er der gået 10 år siden jeg første gang satte mine fødder på grønlandsk jord og altså startede denne blog. Billederne her har lidt tilfældigt fået "badetema". Vandet heroppe bliver sjældent særlig varmt og selv en soppetur til anklerne bliver hurtigt en meget kold fornøjelse. Johanne har dog mere is i maven og har ved flere lejligheder fornøjet sig med egentlige badeture, som her i Tunulliarfikfjorden ved Igaliko tidligt i juli for et par år siden.