tirsdag den 9. februar 2021

Snescooter på vandsøen II

Dette er en slags fortsættelse af mit indlæg fra april 2020 - se her.
Snescooterne kører stadig over vores vandsø og vandet ender fortsat i vores maver. Der er dog sket en lille udvikling, nemlig at et af forbudsskiltene er blevet nedlagt. Nu ser man det ikke når man kører forbi, kun når man går...

onsdag den 3. februar 2021

Sol

Efter måneder i skygge rammer solens stråler nu igen vores hus. For en uges tid siden blev den nordvendte tagspids strejfet omkring middagstid (nederste foto) og i dag blev de sydvendte flader så pænt oplyst ved 11-tiden (øverste foto). Vores hus ligger, som det måske fremgår af nederste foto, gemt bag en stribe fjeldknolde svarende nogenlunde til solens bane fra solopgang til solnedgang. Når solens bane er lav (som i den mørke vintertid) får vi ikke sol. Når solen kommer højere op på himlen (i den lyse vintertid og hele sommeren) får vi sol.