Det er desværre ikke blevet til så meget sejleri på det sidste. For det første har vejret ligesom ikke været på min side på mine fridage, og for det andet har Johanne skrevet opgave. I søndags blev der dog tid og nogenlunde vejr, selvom der var lovet noget vind sidst på eftermiddagen. Johanne og jeg sejlede ned til Qarajat Iluat, en lille fjord ikke så langt syd for Nuuk hvor jeg ikke har været før. Vi gik en tur ved en lille elv og op til en sø. Omkring kl. 17 blæste det pludselig op, og vi valgte derfor hurtigt at vende snuden hjemad. Vi kom hurtigt ud i en pæn omgang bølger, og måtte krydse udad et godt stykke vej op mod Nuuk indtil bølgerne efterhånden blev mere medgørlige og vi kunne sejle mere direkte. Det var der egentlig ikke så meget i, og da vi rundede pynten oppe efter den nedlagte bygd Narssaq troede jeg definitivt at vi var home-free. Jeg gav den derfor gas ind mod Nuuk. Men pludselig, da vi havde passeret sejlranden mellem øerne Kingigtoq og Simiutâ i Ameralikfjordens munding, rejste bølgerne sig pludseligt i et infernalsk inferno af høje skummende og brækkende bølger uden mellemrum i et frådende virvar. Jeg ved ærlig talt ikke hvordan vi kom igennem det, men pludselig tog en bølge båden (som på dette tidspunkt nærmest var umulig at styre) og drejede den 135 grader i ét ryk. I nuet efter gav jeg den bare instinktivt fuld skrue tilbage mod sejlrenden hvor vi var kommet fra... Det var godt nok skræmmende. Før vi sejlede ud i det, fornemmede jeg godt at der var gang i vandet med skum og sådan, men jeg havde aldrig drømt om at det kunne være sådan et ragnarok - det nærmeste jeg kan beskrive det er som en mur af bølger, der bare rejser sig i ét eneste øjeblik. Jeg fik efterfølgende stoppet en båd som var på vej samme vej, og med nogen rysten på hånden sejlede vi tilbage og rundt om en af øerne, og heldigvis uden yderligere ubehagelige overraskelser tilbage mod Nuuk ad denne bagvej.
Konklusion: heldigvis er vi her stadig, og så er jeg sikker på at jeg må have lært noget mere om at sejle... Billederne er fra før det blæste op, og kortet forestiller hjemtursruten.
Lørdag var en dejlig efterårsdag og det bragte os til Qoorqut - en lille fjord inde i Nuuks fjordsystem og et yndet udflugtsmål og hyttested for Nuumiutter. Tidligere på sæsonen gjorde jeg alt for at komme væk fra alle disse andre mennesker, men nu er jeg næsten ligeglad og bestemmer mig på forhånd for hvor jeg vil hen uanset opankrede både (ellers kommer man jo aldrig nogen steder). Ved Qoorqut var min plan i første omgang at passere 4-5 km over land så jeg kunne se lidt ud over Ameralikfjorden på den anden side. Dette blev dog spoleret, idet jeg undervejs mødte en kommando-rensdyrjæger eller lignende - og pludselig var min snart 3 år gamle skyde-dødsangst fra Maniitsoq vækket til live (her). Jeg skyndte mig derfor tilbage til Johanne og Aka, og resten af dagen forløb heldigvis lidt mere fredeligt. Fik lige fanget årets 2 sidste fjeldørreder før vi i kapløb med tid og solnedgang gav den fuld skrue tilbage mod Nuuk...
