tirsdag den 23. december 2014

Glædelig jul

Så er årets korteste dag passeret og julen står igen for døren. Her i Narsarsuaq har vi for tiden 15-20 frostgrader og er så godt som fanget inden døre. Alt er hvidt så langt øjet rækker og vi har fået samlet sammen til julemiddag bestående af både and og flæskesteg. Desværre for børn og børnebørn er antallet af julegaver ikke overvældende, da det er umuligt at støve noget fornuftigt op. Vanen tro siger jeg glædelig jul taavalu ukioq manna Johanne oqarniarpoq juullimi pilluaritsi eller ileqqumisut oqarniarpunga jullimi pilluaritsi og i år siger Johanne også glædelig jul.

lørdag den 15. november 2014

Fjeldrype

Efter næsten 9 timers vandring i omkring 25 cm nyfalden sne fik jeg i dag så også ram på min første fjeldrype. Havde egentlig helt mistet modet og sat næsen hjemad (ad en omvej), da den pludselig var der. Ved ikke om det har noget med den nyfaldne sne at gøre (tror det ikke), men ellers er det et noget lille udbytte på en meget lang tur. Her er lidt mere om fjeldrypen. Oplevede en anden interessant ting - en snebue, som pludselig var der i en underlig blanding af solskin og snevejr på samme tid.

torsdag den 13. november 2014

Første snehare(r)

Fik i dag taget hul på mit nystartede liv som fritidsjæger, da jeg til min egen overraskelse fik nedlagt hele to sneharer. Den første ramte jeg helt perfekt med mit første seriøst affyrede skud nogensinde (før det havde jeg kun skudt enkelte prøveskud mod først en udrevet side i min kalender og senere en hjemmelavet skydeskiveanretning). Sneharen var i flugt på vej op af en stenskråning fra en kløft med mig efter, og Johanne længere efter. I samme nu haren stoppede op for at se sig tilbage, råbte jeg; "skal jeg skyde" og så skød jeg. Jeg havde med det samme fornemmelsen af at have ramt, men tvivlede alligevel. Først da jeg kom længere op kunne jeg se den ligge der... Stendød.

torsdag den 6. november 2014

Jagtfornemmelser

Efter mere end 7 år som grønlænder har jeg i dag investeret i min første riffel - en kaliber 22LR af typen CZ 513 Farmer. Ved granskning af gældende grønlandske jagtregler har jeg fundet frem til, at netop denne skyder dækker mine nuværende behov i jægerfaget.
På mine mange ture i fjeldet støder jeg hyppigt ind i den lokale fauna. I søndags (hvor Johanne og jeg var ude sammen) var vi i nærkontakt med hele 11 fjeldryper og 1 snehare. Det var dråben. Vi forsøgte gentagne gange at snige os ind på ryperne, men man skal simpelthen være fænomenal for at kunne ramme dem med småsten. Nu er der så 8 dage til min næste fridag, så der kommer desværre til at gå en rum tid før jeg kan dele ud af mine første erfaringer...

torsdag den 16. oktober 2014

Så klappede fælden

Mus er talrigt repræsenteret i Sydgrønland, men figurerer sjovt nok ikke i de almindelige opslagsværker over grønlandsk fauna. I den seneste tid har vi flere gange kunne høre dem pusle og gnave inde bag vindueskarmene, og for et par dage siden havde Johanne også et møde med én på trappen. De indkøbte musefælder blev derfor loadet med ost og sat op. Dette faldt åbenbart i god smag eftersom osten flere gange bare forsvandt. I stedet fik vi fat i en lækker lyserød kødpølse og fik en pæn bid viklet godt fast så den ikke bare sådan kunne lirkes ud. Allerede samme aften (i går) klappede fælden...

lørdag den 11. oktober 2014

Vinterforskud

Så er der taget forskud på vintertid. Båden er kommet på land og står nu beskyttet i bådforeningens store blikskur nede på havnen. Det er selvfølgelig ærgerligt, men også rart, at der ikke skal tænkes mere på den sag.

fredag den 10. oktober 2014

Ny slutning

Fik i går gennemført min sejlads til Narsaq og samtidig årets sidste sejltur. Forholdene var perfekte med en blikstille og overraskende isfri Tunulliarfikfjord. At storbyens udvalg af frostgrønsager så var i bund kan ikke ændres. I morgen skal båden på land, og det giver godt 7 måneder til den næste sejltur...

onsdag den 8. oktober 2014

Senere tur

Et par billeder fra Narsarsuaqs sydside i dag med udsigt over signalhøjen, mellemlandet, indlandsisen, lufthavn, fjorden med Qassiarsuk på den anden side og Narsarsuaq. Ville have været oppe på en fjeldtop i 967 meters højde, men kom både for sent af sted og havde også lidt svært ved at orientere mig i forhold til ruten. Valgte derfor en mere sikker og kortere løsning, men nåede da op omkring 600 meter og fik passeret snegrænsen. Vejret er igen blevet mildt med temperaturer på den positive side af frysepunktet. Jeg håber derfor på en hurtig indkøbstur til Narsaq i morgen, som er min sidste feriedag i denne omgang. Forsøgte faktisk også i går, men måtte bide i det sure æble og vende om halvvejs, da det blev en labyrint af is og farten derfor snegletempo. Normalt er det en sejltur på en time, men halvvejs i går var der allerede gået to. Men dagene bliver jo kortere og kortere og igen var vi kommet for sent af sted...

tirsdag den 7. oktober 2014

Elvkrydsning

I de godt 4 ½ måned vi nu har boet i Narsarsuaq har jeg efterhånden været på et pænt antal gåture i lokalområdet (når jeg ellers har haft fri til det). Desværre bliver turene lidt ensformige, da den store elv inde fra indlandsisen er en irriterende hæmsko på nordsiden af bygden. Indtil videre har jeg krydset et par gange i en billig oppustelig (børne)gummibåd, som af sikkerhedsmæssige årsager selvfølgelig ikke er optimal. I stedet har jeg bestilt en dyr oppustelig packraft fra USA (vægt kun 2,2 kg), men den er endnu ikke ankommet og så er det heller ikke min plan at søsætte den før næste sæson. På det seneste er vandmængden i elven dog aftaget dramatisk og jeg har således fundet er par steder hvor man kan krydse påført en kombination af gummistøvler og regnbukser (og gerne også et par solide elastikker til at afholde vandet fra at løbe op mellem støvle og buks og derved ned i gummistøvlerne). Jeg afholder i skrivende stund min sidste ferieuge i år og har derfor været på daglige ture, da vejret har været stabilt stille. Efter min elvkrydsning på vej ud i går stødte jeg på 12-13 havørne ved et lille vandhul. Forventeligt lettede de efterhånden som jeg nærmede mig og på isen lå en pæn friskfanget, og halvt konsumeret, fjeldørred. Min første tanke var at tage et foto af fisken med min mobiltelefon, da kvaliteten af mobilkameraet slet ikke er til ørne. I stedet opdagede jeg 5-6 ørne, som var begyndt at cirkulere lige over mig. Når jeg er alene i fjeldet bliver jeg let nervøs ved den slags og jeg valgte derfor en hurtig retræte med en stor bue uden om. Vi taler her om fugle på størrelse med min overkrop og vingefang på op til 2 ½ meter. Resten af turen gik uden problemer og jeg kom både ud til indlandsisen ad en anden vej og fik flot udsigt over elven fra en fjeldtop.

lørdag den 27. september 2014

Ørnespor

Havørnespor i sandet langs Narsarsuaq elven i dag. Til sammenligning min hånd og fodaftryk...

søndag den 21. september 2014

Bange anelser og håb

Efter en måned med vagtarbejde blev mine forhåbninger om lidt sejltid og et par gode efterårsdage i fjeldet skudt helt ned af (u)vejret. Nu banker vinteren så på med sne i dag og døgnfrost allerede i den kommende uge. Desværre betyder det også, at jeg nok ikke når på flere indkøb i byerne i år, da jeg tror jeg skal prøve at få båden på land snarest muligt. Udsigten bliver derfor en hel vinter uden "kvalitets" frostgrønsager med mere, da butikken her i Narsarsuaq forsynings- og udvalgsmæssigt er det dårligste jeg har oplevet i Grønland (med priser helt i top selvfølgelig). Det er jeg ikke helt glad for. Men om en 7-8 måneder bliver det jo forår og sommer igen, og det vil jeg så bare se frem til...

torsdag den 18. september 2014

Fridag

Så blev det endelig fridag, og dét selvfølgelig med regn og blæst. Regnvejret kunne jeg ikke komme uden om, men læ var der hele vejen langs elven og ovre i Blomsterdalen. Som det kan ses er det grønne for alvor blevet gult og brunt...

søndag den 14. september 2014

Tæt på

Her lidt billeder fra dagens Narsarsuaq og omegn, der har budt på umiskendeligt efterår med kraftigt blæsevejr og en snegrænse, som i nattens løb er rykket helt tæt på. Vi skulle ikke højere end 300 meter før vi havde sne under skoene, og samtidig fik vi også en bidende erindring (i fingrene) om at huske handskerne fra nu af. I dag er også min 24. vagtdag uden fri og min mobilitet har derfor været begrænset til mobilradius, som jo desværre ikke er noget man kan prale af i Grønland (men i Narsarsuaq dog bedre end i andre bygder). Har arbejdsmæssigt haft forrygende meget at se til i hele perioden og jeg glæder mig derfor til en ægte tiltrængt friweekend om 5 dage...