Vinterferie i Koldedalen

Lige et par linjer om min stolte skude, som efter 8 spændende måneder på bølgen blå, er gået på vinterferie på en stak pinde ude ved Koldedalen. Jeg tør godt afsløre, at jeg allerede glæder mig til mange nye oplevelser via havvejen - og det er der heldigvis kun 4-5 måneders ventetid til! I år har jeg som sejlnovice lært hvordan men ligger til kaj (det er faktisk ikke helt nemt). Hvordan bølger, vind og tidevand arter sig i naturens ånd, men også hvordan naturen i denne forbindelse gebærder sig for menneskehånd (fx når 3 store speedbåde sejlende kommer for fuld hammer forfra og fra begge sider og man samtidig er fuldt bevidst om at de laver rigtigt ubehagelige bølger fra 3 vinkler på samme tid). 2 gange har jeg befundet mig i situationer, som jeg her vil betegne som særdeles ubehagelige, men ubehageligt relaterer i stor udstrækning til erfarenhed og jeg er sikker på at jeg ville håndtere begge situationer med meget større ro i dag (indskudt vil jeg lige præcisere at jeg aldrig har gjort noget dumt, dristigt eller dumdristigt). Væsentligst har jeg selvfølgelig oplevet fantastiske øjeblikke - fx med det smukkeste vindstille, med hvaler, via landgang, med mere. Til næste år glæder sig mig til yderligere udforskning af de nærmeste omgivelser, og måske også lige en anelse længere, og så skal jeg have købt mig et godt telt og hvad man ellers har brug for af småfornødenheder. Altså, fortsættelsen følger til næste år!

Lys for enden

134 dage til sommertid - og så er forbindelsen til internettet så dårlig i dag, at det i sig selv vil være et lille mirakel såfremt dette når ud af Maniitsoq...