søndag den 27. oktober 2019

Efterårstur

Er et smut i Kangaamiut i arbejdsmedfør med en enkelt fridag i dag søndag. Brugte dagen på en 15 kilometers gåtur rundt om øen. Desværre kunne man ikke lige følge vandet nord om øens højeste knold (Ingik på 460 meter) og måtte derfor vende om og gå tilbage på sydsiden. Ellers er vi jo nu på vintertid her i Grønland. Sneen vi fik tidligere i oktober forsvandt ved et større regnskyl og derfor har vi kunne nyde efteråret lidt igen. I skrivende stund sner det dog igen...

tirsdag den 15. oktober 2019

Som forventet

Så blev det igen vinter med kulde, is og sne. Jeg håber hvert år at det kan vente lidt - og så kommer det altid alligevel på det mest ubelejlige tidspunkt...