Is og vand

Som jeg allerede har været inde på, har det været en lang og noget deprimerende vinter her i Maniitsoq. Som om dette i sig selv ikke er afstraffelse nok for et sommermenneske som undertegnede, erfarede jeg i den forløbne uge, at jeg ikke er den eneste som har gået en hård tid igennem. Da plustemperaturene satte ind, dvs 2 dage før jeg havde tænkt mig at sætte båden i vandet, opdagede jeg at den var begyndt at dryppe fra bunden. Jeg fik boret huller med boremaskine, og skulle efter et par dage dække dem til igen da jeg til min rædsel erfarede jeg at den stadig dryppede... Denne fortælling er selvfølgelig længere end blot som så, men på et tidspunkt lignede det umiskendeligt en ødelagt sommer som landkrabbe - en næsten uudholdelig tanke set i lyset af at jeg allerede har udforsket Maniitsoqs nærmiljø i gåafstand. Gode råd er i sandhed dyre, ligesom tid koster penge, og løsningen på det hele bliver derfor at jeg gennem et større pengebeløb får sat skidtet i stand med både forstærket køl og ny solid bund såvel som retstyrring med mere. Dette skulle kunne lade sig gøre i løbet af godt en uge og på den måde er der altså kommet lys for enden af min tunnel igen... Apropos sejllads er her et par billeder af Sarfaq Ittuk (kystskibet), da den passerede forbi for et par uger siden. I sandhed en sejltur jeg håber jeg aldrig skal udsættes for.

Morgenblås

Smuk morgenstund og årets første blåsobservation!

Midnat igen

Midnat

Endelig er det forår

Derfor er skuden til- og efterset og lykkeligvis starter motoren! Den 26/5 (om 5 dage) skal den så i vandet igen...

Prikket havørn II

Prikket havørn I

Som lovet min nærkontakt med prikket havørn i forgårs aftes. Jeg har delt denne op i to dele, idet jeg faktisk stødte på den to gange med ca. en times mellemrum - men også fordi der er så mange billeder (de er ellers sorteret med hård hånd). Solen er efterhånden blevet rigtigt skarp og er kommet højt op på himlen - også om aftenen (apropos var det i nat næsten lyst da jeg gik i seng ved 1-tiden). Dette skal man selvfølgelig lige være opmærksom på, når en ørn det ene øjeblik kommer flyvende i medlys, og mens den passerer over hovedet, i næste nu er i direkte modlys...

Ørn med hvid hale

Så fik jeg mine første gode billeder af en havørn med helt gult næb og hvid hale, altså en mere eller mindre fuldvoksen fugl. Billederne er fra en lille tur i fjeldet i går aftes. Under normale omstændigheder er en enkelt ørneoplevelse pr. dag nok til at tilfredsstille mine basale havørnebehov - i går var vi dog dobbeltheldige også ved to lejligheder at få nærkontakt med en særdeles nysgerrig yngre ørn (mere om det snarest i næste indlæg).

Venter stadig på forår

Endelig et par dage stille dage efter en mindre evighed med frostkulde og evindelige deprimerende snestorme og snevejr. Jeg kan principielt godt lide snevejr og kan da også udholde frost når jeg ved det har en ende - men under ingen omstændigheder på denne tid af året, og når foråret så bare bliver som Danmark om vinteren. Billederne her repræsenterer et par lyse øjeblikke fra en ellers mørk tid...