søndag den 28. juni 2020

Venter stadig

Venter fortsat på vores nye Hytte. Havde egentlig sat næsen op efter at den allerede nu var færdigbygget (eftersom jeg blev opfordret til at rive den gamle ned hurtigst muligt og det nu er en måned siden), men fik så lovning på at byggeriet ville blive påbegyndt i den forgangne uge. Men da jeg var derude i går var der intet sket (billedet viser dele af resterne af den gamle Hytte). Så det begynder desværre at ligne lidt lange udsigter. Min sommerferie begynder om 5 dage og det er dobbelt ærgerligt, da jeg havde forestillet mig at bruge min ferie på at gøre Hytten beboelig. På den glædelige side er vores plejetilladelse til Krista endelig faldet på plads.

søndag den 14. juni 2020

Sørgeligt

Det dårlige vejr fortsætter. I skrivende stund sner det kraftigt - og vejrudsigterne lover igen uafbrudt nedbør (dvs. sne og regn) de næste 2 dage. Det var jo ikke lige det man drømte om, da man glædede sig til sommer...

lørdag den 13. juni 2020

Flere sæler

Der er åbenbart en meget stor bestand af grøndlandssæler for tiden. Her fotos af endnu 2 nærkontakter vi havde på en sejltur i går. Jeg har aldrig oplevet sæler på den måde før, og pludselig så 3 på mindre end en uge.

torsdag den 11. juni 2020

Grønlandssæl

Vejret er elendigt, som det åbenbart altid er i juni (og det fortsætter både henover weekenden og ind i næste uge). Her er et par billeder af en grønlandssæl (phoca groenlandica), som vi passerede på en enkelt regnfri dag sidste lørdag...