Jul igen

Så er det igen blevet juletid og jeg ønsker derfor alle glædelig jul...

Grønlandsliv fortsat

23 dage efter Johannes traume er hun nu blevet opereret i Nuuk. Det kom der denne øloplukkerlignende skinne med 8 skruer i venstre underarm ud af. Derved når hun altså ikke op mine (mindst) 11 skruer efter min trimalleolære fraktur i venstre underben i januar 2022. Grotesk er det, at Johannes første "behandlende" læge, som hun blev tilset af på dag 0, dag 1 og så på dag 4, først ikke lagde gips på og efterfølgende heller ikke ville give hende stærkere smertestillende tabletter. Jeg synes røntgenbilledet her indikerer hvorfor Johanne havde seriøst ondt og heldigvis findes der andre, og mindre forstokkede, læger...

Grønlandsliv

I vores fortsatte føljeton af modgang er turen nu kommet til Johanne, som har pådraget sig et kompliceret brud på venstre underarm/håndled. Skaden skete under firmafodbold i den lokale sportshal for 18 dage siden. Efterfølgende har hun haft betydelige smerter uden bedring på trods af gips. Objektivt kan man se at der er noget galt, men på trods af gentagne røntgenbilleder er der ikke rigtig sket noget. I dag skulle hun så endelig til ortopæderne på Dr. Ingrids Hopital i Nuuk, men så blev flyvet selvfølgelig aflyst. Air Greenland har sat et nyt fly ind på lørdag kl. 16.30, dvs. om 3 dage fra nu og altså præcis 3 uger efter traumet...

Laks

Årets laksefangst bestod af 2 pæne og 1 mindre pæn, som var delvist spist af en måge. På 2 dage. Vejrudsigten lover igen elendigt vejr (som hele sommeren i Maniitsoq i år) og jeg antager derfor at der ikke bliver flere laks i år.

Den uendelige historie

Mit annus horribilis anno 2021 er fortsat i 2022 og jeg gider ikke at skrive alt muligt negativt. Derfor gør jeg det ikke. Men jeg vil lige slå en krølle på følgende historie, som har fyldt meget i vores lille familie i 3 år - og samtidig delvist ødelagt 3 somre. Vores Hytteprojekt ser nu ud til at have direkte kurs mod skibbrud. Efter en uendelig række af brudte løfter, og formentlig endnu flere løgne, melder byggefirmaet A+ Illut (*) nu pludselig, at de ikke kan sætte dato på hvornår de kan bygge vores hytte, men at overvejer om de skal give os pengene tilbage. Reelt er tilbuddet helt ukonkret og angiveligt er det bare endnu en omgang tomme ord for at vinde mere tid. Lederen af firmaet lover altid at vende tilbage, men gør det aldrig. Jeg er ret naiv og tror på det gode i mennesker, men efter denne sag skal jeg have revideret mine antagelser. Hvorfor vi er blevet holdt hen i 2 hele somre får jeg nok aldrig en forklaring på og alle de ekstraudgifter vi har haft til mistet inventar, træolie, osv. har jeg for længst skudt en hvid pil efter. Det er respektløst, spild af vores dyrebare tid og så er det bare en regelret svinestreg. De sidste 2 måneder har jeg ryddet op efter den smadrede Hytte hver weekend. Det er et gigantisk arbejde. Jeg har nået meget, men kan nok se frem til at det strækker sig ind i en sommer eller to mere. Der er stadig også rester af den oprindelig Hytte, som vi rev ned før den nye Hytte skulle bygges. Det er alt sammen komplet meningsløst. Arealtildelingen er dog i mit navn og derfor er det også mit ansvar at området er pænt. Det kan JEG desværre ikke bare løbe fra.
Fotos er henholdsvis Thomas og Krista, som hjælper til med oprydningen derude.
(*) A+ Illut byggede den den nye Hytte for 3 somre siden. Det tog hele sommeren. Kort efter blæste Hytten væk fordi den ikke var fæstnet tilstrækkeligt mellem fundament og Hytte. Der var blevet brugt små ca. 10 cm skruer, hvoraf kun et par cm er skruet ned i selve fundamentet, med omtrent 1 meters mellemrum. Det er ikke tilstrækkeligt til at holde en stor Hytte på plads på et løftet fundament i det grønlandske fjeld. Det må være elementær viden for ethvert byggefirma i Grønland.

I mål

I dag gennemførte jeg mit vandremål for i år, nemlig en tur rundt om vandsøen. Det blev til 7,5 km i vådt og kuperet terræn på 2 timer. Det kan jeg absolut ikke klage over. Venstre fod er fortsat stiv og balancen ikke optimal, men ellers er det bare forrygende og skønt at komme ud igen. Næste mål må være 10 km og til næste år skal jeg igen op på toppen af Kistefjeldet (hvis jeg ikke ender med at gøre det allerede i år). Billederne er af Krista på en mindre fjeldtur for et par dage siden.

Isnyt

Isen i Tasiusaq er endelig væk (i hvert fald den del af isen, som har betydning for vores Hytte). I dag er der 3 uger til min ferie. Nu nu håber jeg bare på, at vi har en Hytte før, og ikke efter, min ferie (som for 2 år siden).

Stadig is

Der er stadig masser af is i Tasiusaq - og reelt vil det nu være et mirakel hvis vi når at få en ny Hytte inden eller bare imens jeg har sommerferie i år...

Is og vand

I dag ville vi så hente gletcheris til isterninger i Maniitsup Sermilia. Det gør vi en gang om året og fylder op i fryseren. Fjorden er godt 25 km lang. Vi sejlede 10 km ind og måtte så vende om, da de næste 15 km var inpassabel vinteris. I år er helt vanvittigt. Vi er mindst en måned bagefter normale forhold. Man kan ikke en gang hente vand (som vi normalt gør flere gange om ugen på denne tid) fordi de normale vandkilder er svært tilgængelige og/eller fortsat meget vandfattige.

Lang vej

Vejret er endelig blevet stabilt med sol og pæne plusgrader. Tasiusaq er fortsat lukket med is, dog en anelse bedre end for 4 dage siden. Der er desværre stadig lang vej til en ny Hytte...

Første sejltur

Årets første sejltur blev traditionen tro en tur rundt om Maniitsoqøen og Hamborgerland. Det var en kølig fornøjelse, som ikke blev bedre af at jeg havde glemt både mine handsker og min hue. Vandet var uroligt på hele det åbne område og vi måtte derfor opgive at gå i land på øerne efter mågeæg. Vi lagde også vejen forbi Tasiusaq hvor vi har en aftale om at få bygget en ny Hytte så snart som muligt. Og desværre bliver så snart som muligt sent i år. Vejrmæssigt er vi vel en måned bagefter normalen (alt er fortsat hvidt) og så godt som hele Tasiusaq er dækket af tyk havis. Det betyder at man ikke kan sejle ind til vores "Hytte" og derved kan den jo heller ikke blive bygget...

Søsætning

Båden er i vandet. Nu venter vi på lidt godt vejr så vi også kan sejle en tur...

Begyndende antiklimaks

Det elendige grønlandske forår fortsætter og er vel efterhånden blevet en årlig tilbagevendende antibegivenhed. Resten af verden oplever den ene varmerekord efter den anden, men her oplever vi mest tiltagende nedbørsmængder og ustabile kølige somre. Jeg har fortsat ikke fået båden i vandet og i morges vågnede vi atter op til helt hvide veje og endnu en omgang nyfalden sne. Bilen fik sommerdæk på for 3 uger siden. I år er det lidt ekstra træls fordi jeg har en aftale om at få bygget min nye Hytte så snart vejret er til det. Nu trækker det bare ud. Skrækscenariet er at vi igen først får en færdig Hytte i august og så er der reelt kun arbejde før det igen bliver frostvejr i september. Mit ben er fortsat i fremgang. Jeg har smidt krykkerne, hævelsen aftager og knægenerne er bedret. Største problem nu er fodtøj. Støvler og sko rammer mine skinner og skruer på forskellige måder og er pest eller kolera. De gør ondt på forskellige måder. Jeg håber det bliver bedre efterhånden og ellers må jeg jo se frem til at jeg måske kan få fjernet nogle af skruerne og/eller skinnerne når der er gået et år.

Tiden går

Så fik vi endelig gravet båden fri og fjernet presseningerne. Nu skal motoren klargøres og bunden rengøres. Herefter skal den transporteres og søsættes. Det kan nok tage et par uger. Normalt har vi været på årets første sejltur på denne tid, men i år er ingenting gået efter planen. Først brækkede jeg jo benet i januar og dertil har vinteren trukket ud med vedvarende minusgrader og store mængder sne. Min genoptræning går for så vidt godt. Jeg går nu oftest uden krykker, men på arbejde mest med én enkelt krykke. Benet er fortsat noget stift og tingene går ikke helt så hurtigt som det plejer. Hvis det ikke lige var på grund af tiltagende gener fra mit knæ ville jeg være ret positiv. Billedet af båden er taget her til aften og sådan ser det ud når Krista spiser salat.

Flere fremskridt

Har skovlet sne for første i 3 måneder. Dejligt. Desværre går det lidt langsommere med udsigten til at kunne gå igen. Jeg havde drømt om at smide krykkerne i morgen kl. præcis 8, men det var en anelse naivt. På nuværende tidspunkt kan jeg humpe et par akavede skridt uden støtte - og dét gennem stor fysisk og mental vilje. Derfor må jeg desværre skrue lidt ned for forventningerne og tage det som det kommer. Desværre har genoptræningen været en ret ensom proces baseret på "3-punkts-gang med tiltagende belastning over 4 uger" og intet andet. Resten har jeg gættet mig til. Er nu begyndt med kun én krykke og øger belastningen på det dårlige ben. Det føles fint og i dag bar jeg et fyldt glas i hånden fra køkken til stue for første gang. I morgen starter jeg så på arbejde igen. På halv tid til at starte med. Håber min fod holder til at hænge nedad i 4 timer (plus til og fra arbejde)...

Milepæl

I dag havde jeg for første gang siden 3. januar en sko/støvle på min venstre fod og kørte også i Brugsen i min bil. Det gik superfint og det er bare skønt at komme lidt ud (og igen selv at kunne svinge Dankortet). Jeg går stadig 3-punkts-gang med krykkerne, men efterhånden med pæn vægt på foden. Jeg havde ingen problemer med bilens kobling. Indkøbsposerne må Johanne dog fortsat tage sig af. Største generelle gene på nuværende tidspunkt er at min fod fortsat hæver op om aftenen og at jeg mærker både skinner og skruer på begge sider af ben og ankler.

Let støtte

Er kommet i gang med genoptræning i form af støtte. Det vil indtil videre sige 3-punkts-gang med let belastning. De første dage gik jeg med ROM-walkeren, men nu mærker jeg tydeligt bedre fremgang uden. Den direkte gulvkontakt giver mulighed for at bevæge foden med lidt belastning på andre måder og det føles faktisk godt. Men der er lang vej endnu eftersom bevægeligheden, specielt i ankelleddet, fortsat er ret dårlig og hævelse i løbet af dagen gør det ikke bedre. Her tager jeg en gåtur i morges og som det kan ses bliver den dårlige fod ret hurtigt meget rød når den ikke ligger vandret.

Nyt barnebarn

28. februar blev Johannes søn Aka far til en velskabt pige på 3160 gram. Det var Akas (og hans kæreste Najas) første barn og Johannes 6. barnebarn. Jeg siger igen tillykke. Som vanligt blev barnet født i Nuuk eftersom man i Grønland ikke længere må føde uden for et af de 5 såkaldte regionssygehuse (Maniitsoq er et Sundhedscenter og altså ikke et regionssygehus).

Corona igen

Så testede jeg Covid-19 positiv for 2. gang på mindre end 2. måneder. Er ellers også både fuldt vaccineret og har også fået booster. Havde lidt feber og krillerhoste for 5-6 dage siden, men har de sidste 4 dage haft det fint. Johanne testede positiv for 6. dage siden, men eftersom vi kun havde 1 kviktest blev jeg ikke testet. I går fik vi så købt flere kviktests og så var jeg selvfølgelig også positiv. Coronareglerne i Grønland kræver (afhængigt af symptomer) isolation i 4 dage efter positiv test og det er faktisk uafhængigt af nærkontakter. Johannes isolation er således principielt ophørt, mens jeg har 3 dages isolation tilbage (og har så faktisk været isoleret i 8 dage). Min første smitte hentede jeg under min sygehusindlæggelse i januar og denne gang går jeg ud fra at Krista har haft det med hjem fra børnehaven. Jeg har læst mig frem til at 2 gange smitte inden for 60 dage er ret sjældent, men at det forekommer - dog primært hos uvaccinerede unge. Med mit held sker det selvfølgelig for mig...

Hyttenyt - Part II

I dag er der 8 dage til røntgenkontrol og til at jeg forhåbentlig kan smide ROM-walkeren og derefter skyggestøtte. Der er 22 dage til fuld støtte. Der er godt nyt på Hyttefronten. Byggefirmaet har modtaget en ny Hytte, som ligger i en container i Maniitsoq. Den vil blive sat op så snart vejret tillader det (det vil sige slut-maj/juni). Den er konstrueret mere solid og indgangen bliver flyttet fra syd til vest, som giver bedre beskyttelse mod vind. Jeg bliver sandsynligvis ikke særlig mobil i år og det er derfor supergode nyheder. Fotografierne er henholdsvis sidste gang vi besøgte Hytten i slutningen af september 2020 (med begyndende havis). Derefter gulv og fundament, som var de sørgelige rester af Hytten, da vi kom tilbage efter vinteren i begyndelsen af maj 2021 (her måtte jeg henover fjeldet, da der fortsat var ikke-passabel havis). Hytten stod færdig i begyndelse af august 2020 og vi nåede vel at bruge den i 4 weekender før det blev for koldt til overnatninger.

Status

Forventeligt er der i dag 17 dage til kontrolrøntgen og skyggestøtte, 31 dage til fuld støtte og 58 dage til arbejde. Jeg håber ROM-walkeren ryger i forbindelse med overgangen til skyggestøtte, da jeg i perioder er ved at få spat af den fordi den generer på forskellige måder. Området omkring min ankler er ekstremt sensitivt og selv små tryk fra walkeren kan give en uudholdelig brændende og prikkende følelse, som specielt når jeg skal sove driver mig til vanvid. Ved et sådant tryk kan min fod også føles iskold, selvom den faktisk er varm, hvilket heller ikke ligefrem er rart. Så snart trykket letter (altså ved at jeg tager walkeren af) føles det ok igen. Det er uanset om walkeren er for stram eller for løs. Som det kan ses på billederne stikker der flere skruer ud i vævet, som jeg antager er en væsentlig årsag til problemet. Der er også noget hævelse omkring anklen, som sandsynligvis også spiller ind. Dertil har jeg mistet rigtig meget muskelmasse på benet, som også reducerer noget naturlig polstring og derved også giver gener andre steder. Men ihvertfald kan jeg nu skimte en ende på det og det er jo dejligt. Håber jeg kan genoptage mine fjeldture når den tid en gang kommer...