Første is

I morges var der allerede is i vandoverfladen i fjorden - ikke bare isskosser, som der dog også var rigtigt rigeligt af. Aka og jeg nåede et lille familiebesøg i Narsaq, og jeg fik købt rimeligt med frostgrønsager til fryseren. Desværre fik jeg ikke sat laksegarn i går, da DMI pludselig lovede vind ude ved Qaqortoq om eftermiddagen. Vinden kom ikke og nu ærgrer det mig fordi der både åbenbart er rigeligt med laks, men også fordi muligheden muligvis er forbipasseret. Problemet er, at Narsarsuaq ligger så langt inde i fjordsystemet, og at det meget hurtigere fryser til sammenlignet med byerne længere ude mod kysten...

Dagligdag og fremtid

Tidligt hver mandag morgen (før arbejde) sejler jeg Aka til Qassiarsuk hvor han går i skole. Her bor han så hos Pia og Sem på deres fåreholdersted lidt uden for bygden. Fredag eftermiddag henter jeg ham så igen - og sådan kører det indtil bådebroerne i Narsarsuaq forventeligt bliver taget op i løbet af oktober. Derefter bliver hjemweekenderne mere uforudsigelige med udgangspunkt i vind og vejr. Ved sejlturen i morges var Illerfissalik (Narsarsuaqområdets højeste fjeld på 1753 meter) blevet hvidt på toppen, og sammenholdt med udsigten til nattefrost fra onsdag peger det nu direkte mod vinter... Jeg krydser dog alle fingre for, at den i år bliver mildere end sidste år. Desværre er der også sket det uventede, at Johanne har fået besked på, at hun ikke får praktikplads i hverken Narsaq eller Qaqortoq. I stedet fik skolen i Nuuk så i sidste øjeblik fremskaffet en plads i Paamiut, som hun skal starte på 25. september direkte fra Nuuk. Det er jo glædeligt... Men for vores lille familie betyder det faktisk også, at vi ikke ser Johanne før hun er færdig som sundhedsassistent i juli måned næste år. Dette fordi uddannelsen for det første ikke giver juleferie, men også fordi det samtidig er praktisk umuligt, at rejse fra Narsarsuaq til Paamiut (eller modsat) så det passer med en weekend eller med julen. En kommentar om Air Greenlands uhyrlige prisniveau er fristende, men derfor lidt meningsløs. Jeg er dybt skuffet og uforstående over, at det er endt ud på denne måde med Johannes praktik, men jeg glæder mig da over, at der i dag kun er 295 dage til vi skal ses igen.