Mere andemad til havørn

Som det kan ses af følgende fotografier var der i går atter dømt andemad for en af vores hyppigt tilbagevendende havørne. Ud over selve grundfascinationen ved havørnen, så bliver jeg hver gang også rystet på offerets vegne (jeg har nu oplevet tre edderfugle og en fisk blive taget). I dette tilfælde var et voldsomt og abrupt endeligt dog nok alligevel at foretrække for edderfuglen (faktisk også for undertegnede, idet det ikke er rart at overvære en fugl gå i frysedøden langsomt). Allerede mange timer tidligere havde jeg set den ligge helt alene nede på en stor isflage - og på trods af flere forsøg havde den tydeligvis ikke kræfterne til at få kæmpet sig ud i det frie vand. Tanken om havørnemad havde derfor længst taget form, og ganske rigtigt... I forhold til sidst, hvor havørnen angreb 5-7 gange og først herefter fik fat i sit bytte, var der denne gang ingen slinger i valsen. Havørnen fløj stille og roligt hen mod edderfuglen, slog landingshjulene ud og flaps op, og så snuppede den det stakkels kræ. Edderfuglen nåede lige at fornemme at der var et eller andet i gærde, men på det tidspunkt havde den ikke en chance... Netop som jeg skrev dette gik endnu en havørn til angreb på en fugl lige uden for mit vindue på grødisen. De billeder må vente lidt (er dog lidt nervøs for at de bliver ødelagt af direkte modlys fra solen), men jeg kan afsløre at havørnen i denne omgang ikke fik tilfredsstillet sine behov!

3 dages havørn

En eller flere havørne fra de seneste dage - de øverste tre billeder for blot 1 time siden.

Egne spor i sneen

Principielt er jeg mest til det grønne Grønland, men en fridag som i dag er nu også helt speciel. Strålende solskin fra en skyfri himmel, minus 10 grader og så absolut vindstille... Det kræver fjeldtur og, eftersom der er faldet meget sne på det seneste, snesko. Det fantastiske er faktisk ikke så meget vejret i sig selv, men snarere følelsen af at færdes i uberørt sne og så bare stilheden. Snesko gør det ikke bare nemmere at færdes i dyb sne, de gør det også relativt nemt at nå toppen af de små fjeldknolde - og på en sådan kunne jeg så sidde og nyde udsigten til lyden af stilhed (og lidt ravnefinurligheder).

Tejst

Denne lille fugl dykkede/svømmede forleden forbi. Efter et mindre studie er jeg kommet frem til at det må være en tejst i vinterdragt - og om sommeren er den åbenbart i nærmest diametralt modsatfarvet fjerdragt (næsten helt sort med lidt hvidt på vingerne). Tejsten er en alkefugl og skulle ifølge mine oplysninger være helt almindelig - af en eller anden årsag har jeg bare ikke lagt mærke til den før og det undrer mig, idet den er halvt så stor som de fleste edderfugle, som jeg ser i hundredvis ud af mit vindue dagligt.

Panorama

Klik på billedet for panorama af årstidens sneklædte landskab fra bunden af Pattefjeldet mod nogenlunde geografisk nord. Knolden i midten må være Maniitsoq-øens næsthøjeste punkt, Kangerluup Qaqqaralaa, med sine 415 meter - og i baggrunden ses Hamborgerlands højere og mere forrevne fjeldtoppe.

Ravnesneboldskamp

Nu skal det hele jo ikke handle om havørne - derfor her lidt billeder af ravne i ivrig kamp om én eller flere isklumper... Bemærk ravnen, som formår at flyve, holde isklumpen med fødderne, samt at hakke i den med næbet på én og samme tid!

Seks havørne

Lørdag blev endnu en fantastisk ørnedag med jackpot i form af hele seks havørne på én og samme tid. Ved 10-tiden i morges fik jeg en fornemmelse af at der var ørne i luften. Jeg sprang i tøjet og ganske rigtigt så svævede de rundt oppe ved Eiffeltårnet. Faktisk troede jeg kun der fire, måske fem, og jeg blev faktisk noget overrasket over at kunne tælle hele seks (som på det første billede). Sveddryppende kæmpede jeg mig tættere og tættere på og pludselig opdagede jeg to forpjuskede, men stadig majestætiske, eksemplarer siddende i toppen af radiomasten... Kanon! De lettede selvfølgelig da jeg kom tættere på, men gav mig alligevel en række superbilleder, som jeg ville have givet en halv arm for, for bare en måned siden. Da disse to forsvandt, opdagede jeg pludselig flere siddende rundt omkring på fjeldsiderne. Jeg begav mig derfor på endnu en svedig fjeldtur, og det skal dertil siges at vejret bare var perfekt - et par minusgrader eller lidt mere, helt klart og absolut ingen vind... Billederne her er blot et udvalg - og desværre kan jeg endnu en gang se at blogspot reducerer billedkvaliteten når de tilføjes her. Specielt de første billeder er blevet ret pixellerede på den konto, de efterfølgende heldigvis mindre (alle mine billeder er knivskarpe). Klik på hvert enkelt billede for billede i højere opløsning.