Nye græsgange

På trods af at græs er relativt ualmindeligt i Grønland har jeg valgt at søge nye græsgange - såvel som udfordringer (og Johanne skulle tilfældigvis alligevel til Nuuk). Derfor kan jeg hermed bekendtgøre at jeg starter som sygeplejerske på Dronnng Ingrids Hospital i Nuuk pr 1. september i år, altså om lidt mere end en måned. Glæder mig allerede til biografturen(e), men meget mere om det når den tid kommer. Her er et panorama af dele af Nuuk og undertegnede fotograferet foran DIH ved en tidligere lejlighed.

Qârusuk

Hjemvendt til Maniitsoq efter et par dages telttur på Hamborgerland, nærmere bestemt ved stedet Qârusuk. Qârusuk skulle betyde noget i retning af "stedet med stenbunker" - en rimelig rammende beskrivelse bortset fra at jeg generelt synes der er sten over alt. Nå, men stedet bestod af en dal omgivet af fjelde samt en brusende elv med frisk drikkevand og så selvfølgelig den sædvanlige horde af myg - ja, alt i alt et ganske hyggeligt sted. På en natteekspedition op i dalen (det er stadig rimelig lyst om natten) synes jeg at jeg fandt tegn på tidligere bebyggelse, og også noget som kunne ligne gamle gravpladser - tør slet ikke tænke på hvordan det må have været, at leve under så barske vilkår hvis det skulle have været tilfældet. Vi var på familieekspedition 7-mand stærk og endte med at blive der i 2 dage. Det blev så også min første længerevarende erfaring med udhal (se forrige). Turen gik alt i alt fint, bortset fra ca. 4 skrattende og skrigende ravne som den sidste nat absolut ville holde os vågne og så det faktum at det samtidig blæste op... Det gjorde mig noget nervøs for hjemturen (7 personer i søgang skal jeg under ingen omstændigheder nyde noget af), men efter en recogniseringstur med Johanne viste det sig heldigvis at være acceptabelt (og ellers var vi bare blevet - mad i form af pæne helleflynderagtige fladfisk var der masser af, det kneb mere med brænde).

Udhal

Endelig er jeg blevet i stand til at udføre udhal med anker og udhalsfortøjring så man rimeligt sikkert kan placere båden lidt fra land og alligevel hale den ind og ud efter forgodtbefindende. På den måde kan man blive et sted i længere tid, fx overnatte, uden konstant at være et nervevrag. Her er en række eksempler. Bemærk billederne 3-5 (5 taget med min mobil midt om natten) som illustrerer at der hat været helt ekstremt lavvande ved ebbe de sidste dage. De 3 billeder er alle fra det samme sted på Hamborgerland i forgårs, resten er fra rundt omkring.

Svensk hønsebær

Svensk hønsebær eller cornus suecica. Endnu en plante jeg mødte på fastlandet for nogle dage siden - tror ikke jeg har set den andre steder.

Storblomstret sommerkonval

En storblomstret sommerkonval (pyrola grandiflora), som den så ud, da jeg stødte på den inde på fastlandet i den forgangne uge.

Hvid alpe-tjærenellike

Stødte på 2 hvide alpe-tjærenelliker, der ifølge mine opslagsbøger er en meget sjælden variant af den ellers normalt rødbladede blomst, som er et flot og hyppigt møde i den grønlandske natur her i sommertiden. Den hvide variant tror jeg ikke tidligere jeg har lagt mærke til, men ifølge opslagsbøgerne skulle også en rosa variant være sjælden - som dokumenteret i min præsentation af den almindelige alpe-tjærenellike (her) synes jeg dog at 2 af planterne på billederne fremstår rosa (de 2 røde (rosa?) i baggrunden af de hvide på billederne i dag synes jeg nu også ser ret rosa ud)... Forvirret - så læs med i næste afsnit om alpe-tjærenelliken (har dog ingen planer for eller anelse om hvornår det bliver).

Sermilinnguaq

Dagens billeder er taget i Sermilinnguaq for 3 dage siden. Sermilinnguaq betyder ”det lille sted med is” og er en fjord med en række kilometerhøje fjelde på begge sider samt et af grønlands vigtige fuglefjelde og iskappe for enden. Som det grønlandske navn antyder, er fjorden relativt lille med omtrentlig længde på 12-14 km, og geografisk er den placeret lige under Hamborgerlands nordspids i østlig retning.

Omrids af en havørn

Som overskriften antyder omridset af en havørn en tidlig morgentime i februar. De sidste par dage har budt på elendigt sommervejr i Maniitsoq (ærgerligt at jeg har taget fridage fra arbejde) og jeg har derfor bl.a. fået tiden til at gå med lidt oprydning i alle mine tusindvis af fotografier...

Manîtsup Sermilia

2. del af vores sejltur i lørdags (se også Kangerdluarssuk og Tutu) gik halvvejs ned i Manîtsup Sermilia-fjorden til et skønt sted med en lille elv og en sø en kilometer eller to inde. Har et kort hvor der står Umánârssuk og 950 meter - går ud fra at det er navnet og højden på den knold som ses på billederne langs elven og ved søen. Vi nåede ikke helt ind til bræen i bunden af fjorden, men det kommer nok senere.