Danmark og Kistefjeld

Hvis alt flasker sig planmæssigt byder de næste 2 dage på 2 spændende ekspeditioner. Specielt den på mandag er jeg lidt nervøs for, da jeg her ikke blot er afhængig af vejret, men også Air Greenland. I morgen står den på båd- og fjeldvandring med toppen af Kistefjeldet som mål (898 meter højt fjeld - se her for mere info). Dernæst 2 ugers ferie i Danmark... Disse 14 dage bliver bogstaveligt talt pressede, idet jeg ikke bare skal nå fra ene ende af landet til den anden (og også have tid i København), men også skal konsumere masser af friskpresset appelsinsaft, som er et af mine største afsavn heroppe. Glæder mig selvfølgelig også til, for første gang i 10 måneder, at se velkendte familie- og venneansigter!!!

Ryge i bedene (V)

Hermed en botanisk opdatering! Tomatplanten har nået en højde af prægtige 44 cm til sin yderste spids og såvel agurker, radisser og basilikum stortrives (spekulerer på om jeg har plantet lidt for meget af sidstnævnte på lidt for lidt plads, men det må tiden vise!?).

Tåge og regn

Solnedgang efter midnat

Efter et par dage med efterårsagtigt sjask sluttede dagen i går af med endnu en fantastisk solnedgang! Det specielle ved denne var at den fandt sted mellem 23:52 og 00:30 om natten (i det tidsrum er billederne i hvert fald taget) og at jeg i fuld galop måtte bevæge mig ud i fjeldet for at se det! Så selvom mine lårmuskler ikke var helt så fornøjede som mine kognitive dele, så var det hele stroppeturen værd...

Lang tur

Var i går på min hidtil længste sejltur - dvs. om bag Kistefjeldet ovre ved "fastlandet". Når man ser Kistefjeldet fra Maniitsoq, foto #2, ser det bare ud som om det ligger "lige ovre på den anden side", men turen som er tegnet med rødt på kortet er faktisk ca. 15-17 km (ligesom tilbageturen selvfølgelig). Foto #3 er Kistefjeldet fra ca. syd-øst, på foto #4 forsvinder Kistefjeldet bag mindre fjelde fordi vi er tæt på og #5 og #6 er hhv. en havørn som patruljerede derude og undertegnede som fik en kraftig solskoldning (man kan desværre ikke helt se hvor rødt og ømt det faktisk er).

Ryge i bedene (IV)

Her er lidt nyt til dem der følger min spændingsfyldte og Søren Ryge-inspirerede saga om muld og indendørs plantevækst i Grønland. Efter en lang lang periode hvor min kære tomatbusk stod helt i stampe er der nu endelig kommet gang i voksegenerne. Årsagen til denne manglende groegenskab må definitivt findes hos undertegnede, da jeg som tomatbuskopdrætsnovice havde placeret den lille stakkel i et trangt og skyggefyldt vindue og ydermere havde buret den inde bag siderne på en høj flamingokasse. Jeg kan forestille mig at denne kombination er god til at holde frost ude, men åbenbart ikke til vækst. Nu har jeg skåret siderne af flamingokassen og placeret den et maksimalt solfyldt sted... Og minsandten om busken så ikke de sidste 7-10 dage har rejst sig fra stagnerende og vakkelvorne ca. 4-5 cm til nu ca. 11 cm - og det er ikke kun højden der lægger sig ud, også bredden. Som det kan ses af billedet har den nu også fået støtte af en farveblyant - tænkte at det ville være smart i forhold til at fastholde den på en opadrejst kurs.
Nyeste projekt, som blev sat i jorden i den forgangne uge, er henholdsvis basilikum, radiser og agurker. De førstenævnte har endnu ikke gjort sig bemærkede, men agurkerne (tror jeg nok) har åbenbart rasende travlt og har stukket næsen frem i hele fem styk.

Det sure med det søde

Båd er ikke kun idyl i vindstille og blå himmel, men også vedligeholdelse og opsyn af den lidt mere sure slags. I går, i nat og her til morgen har det henholdsvis regnet og sneet og jeg har derfor lige fjernet ca. 10 cm sne (før den smelter og skal skovles - hvilket er en kold fornøjelse for fingrene og ufattelig kedsommeligt) samt skovlet båden fri for yderligere måske 50 liter vand.
Fra i aften og de kommende 5 dage lover DMI igen temperaturer på den rigtige side af godt humør med dertil hørende sol og vindstille, så mon ikke min kommende friweekend igen byder på lidt sejlerliv...

Retro

Lige et par relativt nye billeder fra arkivet!

Så stille er her

Som jeg var inde på i går er Maniitsoq (for det meste) kendetegnet ved ro og stilhed - her er et lille eksempel fra mit stuevindue i morges (kamerastøj og vind, som forstærkes en mio gange af kameramikrofonen, skal selvfølgelig trækkes fra).
Bemærk snespurvenes pipperi. De er dukket op i løbet af de sidste par måneder og giver en yndefuld og forårsagtig variation til ravneskræp... Snespurven befinder sig i Grønland i perioden april-september og er åbenbart også en almindelig fugl i Danmark, blot i vintermånederne (hvor jeg, så vidt jeg husker, af en eller anden årsag aldrig har lagt mærke til dem).
Foråret har også bragt andre eksotiske arter til Grønland, nemlig velhavende vesterlændinge, som fyrer den af (pengene altså) i benzinfugle på himlen. Jeg går ud fra at det handler om harmoni og naturoplevelse, og så er det vist også noget med at stå på ski...
PS. Hmm ved nærmere efterlytning kan man vist først høre stilheden når snespurvene sætter ind hen mod slutningen! Derimod giver det et andet indtryk af flot udsigt, som ikke kommer med på et fotografi.

Fra luften

Efter små 6 dage i Nuuk (3 kursusdage og 3 rejsedage - hvoraf den sidste pga tåge blev helt ufrivillig) er det en fryd at være tilbage i Maniitsoq... Hvor Nuuk, som er nogenlunde på størrelse med Rønne, er et inferno af biler og fortravlede mennesker på indkøb - er Maniitsoq, på trods af at der også er lidt biler her, kendetegnet ved relativ ro og stilhed. Efter 2 dage i træk med vækkeur kl. 04.30 er dette kort og godt vidunderligt. Nå, men Nuuk kunne lige så godt have været Viborg og det eneste jeg fik oplevet ud over kurset var Brugsen og Pissifik (også et supermarked) samt forskellige caféer med hjemmelavede burgere af ret varierende kvalitet - og så skal jeg selvfølgelig ikke glemme Sømandshjemmet med Discovery Channel (den er godt nok blevet dårlig på det sidste) og Hotel Hans Egede med DR1... Faktisk gad jeg ingen gang fotografere imens jeg var i Nuuk - og derfor går i her glip af en enkelt fantastisk solnedgang (den ærgrer mig lidt) såvel som et foto af julemandens postkasse.
Flyveturen hjem gik først fra Nuuk til Kangerlussuaq, dernæst fra Kangerlussuaq til Maniitsoq. På sidstnævnte tur lykkedes det mig endelig at få en vinduesplads (det skal dertil siges at der kun var cirka 8 strandede Maniitsoq-passagerer med flyet). Her kommer derfor en lille video på omkring et minut samt en række gammeldags fotografier af udsigten over Grønland fra en Dash-7-maskine.

Torsk

Så var der endelig torsk - 15 af den gode størrelse og så alle dem som kom tilbage i havet blev det til...

Sejltur i blikstille

I går var det det skønneste solskinsvejr og havet derfor næsten blikstille - absolut eneste minus i den forbindelse var at fiskene af uvisse årsager ikke bed på... Billederne er Johanne og Aka, Pattefjeldet fra den anden side, Kistefjeldet, en stolt sejlermand, skyer, blik, baghjul, så er der bid (næh), hesteskoen, mere blik, der bor jeg midt for og lige en anelse til venstre, Tunoqqusaaq.