Så stille er her

Som jeg var inde på i går er Maniitsoq (for det meste) kendetegnet ved ro og stilhed - her er et lille eksempel fra mit stuevindue i morges (kamerastøj og vind, som forstærkes en mio gange af kameramikrofonen, skal selvfølgelig trækkes fra).
Bemærk snespurvenes pipperi. De er dukket op i løbet af de sidste par måneder og giver en yndefuld og forårsagtig variation til ravneskræp... Snespurven befinder sig i Grønland i perioden april-september og er åbenbart også en almindelig fugl i Danmark, blot i vintermånederne (hvor jeg, så vidt jeg husker, af en eller anden årsag aldrig har lagt mærke til dem).
Foråret har også bragt andre eksotiske arter til Grønland, nemlig velhavende vesterlændinge, som fyrer den af (pengene altså) i benzinfugle på himlen. Jeg går ud fra at det handler om harmoni og naturoplevelse, og så er det vist også noget med at stå på ski...
PS. Hmm ved nærmere efterlytning kan man vist først høre stilheden når snespurvene sætter ind hen mod slutningen! Derimod giver det et andet indtryk af flot udsigt, som ikke kommer med på et fotografi.