Diskotur

Var i dag på 11-timers helikopterevakueringstur til Diskobugten, nærmere bestemt byerne Ilulissat og Qasigiannguit med brændstofsopfyldninger i Sisimiut på både optur og nedtur. Tror turen frem og tilbage svarer nogenlunde til København-Rom eller der omkring. Var egentlig mest opsat på at sove længe i denne weekend, men denne chance siger man ikke nej til (for man får den nok aldrig igen). Vejret vekslede mellem klart med relativt god sigtbarhed og kortere snevejrsperioder med ingen sigtbarhed. Flyvefarten varierede mellem 75 og 120 km/t og så er det ellers konstant rysten med non-stop høreværn. Billederne forestiller #1 solopgang, #2 omkring Maniitsoq, #3 Kin Of Sal, #4 Hamborgerland, #5 Hamborgersund, #6 Kangaamiut, #7 sol, #8+9 tæt på Sisimiut, #10 inde i helikopter, #11 Sisimiut, #12 lufthavnen i Sisimiut, #13 over bygden Kangaatsiaq, #14 is og vand, #15 isfjorden ved Ilulissat, #16 Ilulissat, #17 landingsbanen i Ilulissat, #18 venter i Ilulissat, #19 Qasigiannguit lufthavn, #20 hunde i Qasigiannguit (sikke et jammer), #21 fantastisk vejr i Qasigiannguit, #22 Qasigiannguit.

Uden slutning

Tiden går for tiden går mest med arbejde efterfulgt af båd-sne-rydning grundet irriterende store mængder sne og temperaturer skiftende lige under og over frysepunktet... Det betyder en gang sjask, som, hvis det fryser fast til bunden, har potentialet til at blive særdeles ubehageligt - dette fordi der er varsler om temperaturfald og vedvarende frost lige om hjørnet. Noget lignende gav sidste år et tykt islag i bunden af min båd, og jeg har en formodning om, at det var det, som forårsagede utætheden i bunden i foråret og derved næsten formåede at ødelægge hele min sommer fordi reparationen bare trak ud og ud og ud og ud. Godt nok er bunden nu forstærket, men det må under ingen omstændigheder gentages.
Heldigvis har jeg da også en fridag med tid til en tur i fjeldet ind imellem, i søndags endda med enkelte solstrejf og i op til knædyb nyfalden sne. Bortset fra ravne og enkelte mennesker med hunde møder man ikke meget liv derude mere. Et enkelt lille væsen stødte jeg dog på på min vej ude i intetheden - et stakkels udmattet vingeløst insekt på omkring en halv centimeter omgivet af en uendelighed af våd og kold sne. Sådanne historier kan vist tilføjes mange sørgmodige slutninger, men en sådan vil jeg i denne sammenhæng udelade.

Helleflynder

Har længe fedtet rundt med identifikationen af nedennævnte fladfisk, som jeg har, og overværet andre, fange nogle stykker af på et bestemt sted ved Hamborgerland i sommers. Efter dagens research (min definitivt sidste for nu gider jeg ikke bruge mere tid på det) har jeg bestemt mig for at det må være en helleflynder. Jeg har desværre endnu ikke fået fingrene i en fiskevægt, men den er altså pænt stor i forhold til andre fladfisk jeg har fanget heroppe. Helleflynderen hedder hippoglossus hippoglossus på latin, nataarnaq på grønlandsk og så kan den blive kolossalt stor (jeg har en fornemmelse af at jeg har mistet et par kroge på den konto).

Sidste sejltur?

Endnu en sejltur rundt om Sermitsiaq (denne gang med uret) med vind og frost, blå isbjerge, sæler (nåede desværre ikke den som lå og solede sig på en isflage), spejlblankt, fuldmåne såvel som fladfisk og torsk. Koldt er det, men stadig en fornøjelse...