Uden slutning

Tiden går for tiden går mest med arbejde efterfulgt af båd-sne-rydning grundet irriterende store mængder sne og temperaturer skiftende lige under og over frysepunktet... Det betyder en gang sjask, som, hvis det fryser fast til bunden, har potentialet til at blive særdeles ubehageligt - dette fordi der er varsler om temperaturfald og vedvarende frost lige om hjørnet. Noget lignende gav sidste år et tykt islag i bunden af min båd, og jeg har en formodning om, at det var det, som forårsagede utætheden i bunden i foråret og derved næsten formåede at ødelægge hele min sommer fordi reparationen bare trak ud og ud og ud og ud. Godt nok er bunden nu forstærket, men det må under ingen omstændigheder gentages.
Heldigvis har jeg da også en fridag med tid til en tur i fjeldet ind imellem, i søndags endda med enkelte solstrejf og i op til knædyb nyfalden sne. Bortset fra ravne og enkelte mennesker med hunde møder man ikke meget liv derude mere. Et enkelt lille væsen stødte jeg dog på på min vej ude i intetheden - et stakkels udmattet vingeløst insekt på omkring en halv centimeter omgivet af en uendelighed af våd og kold sne. Sådanne historier kan vist tilføjes mange sørgmodige slutninger, men en sådan vil jeg i denne sammenhæng udelade.