lørdag den 21. april 2012

Snespurve

Foråret gemmer sig stadig et uvist sted ude i fremtiden, men nu er snespurven ankommet. Sidste år observerede jeg dem allerede i slutningen af februar i Kangaamiut, i år bemærkede jeg først spurvekvidder for præcis en uge siden. Om det siger noget om årets vinter skal jeg ikke kunne sige, men i løbet af ugen er denne forårs-humør-højner tydeligvis tiltaget i antal...