Nordbodalen i maj

Her lidt billeder fra en længere fjeldvandretur til Nordbodalen, som Johanne og jeg foretog i weekenden. Udgangspunktet var erfaringerne fra vores tur i juli sidste år (se her) og derfor var rygsækken pakket til overnatning med telt og mad. Vi fik parkeret båden inde ved Qingua i bunden af Tunulliarfikfjorden og brugte så en hulens masse tid på at passere flodmundingens mange forgreninger ved absolut lavvande og efterfølgende på at slæbe gummibåden langt og sikkert op på land. Da vi nåede Nordbodalen var skyerne regntunge og da vi nåede vores mål i bunden ved isbræen pissede det ned. Der var ikke så mange andre muligheder end at krybe hurtigt i soveposerne. Da vi vågnede næste morgen var regnen ophørt, men udsigten til mere fik os til at pakke hurtigt sammen. Lidt ærgerligt med tanke på hvor smukt der var sidste år i solskin - og også en noget hård omgang med 47 km med en ret tung rygsæk på ryggen i 2 gange 8 timer med stejl op- og nedstigning til 635 m højde. På hjemturen vendte regnen hurtigt tilbage. Længere oppe i dalen blev det til snefald og oppe i bjergpassagen var det ren vinter... Men på trods af ekstremt ømme skuldre/kraveben (og meget våde gummisko) var det alt i alt en god tur, som jeg er sikker på at vi vil huske tilbage på med glæde - og næste gang vi kaster os ud i noget lignende er jeg sikker på at vi er først i køen til godt vejr.

30 dage tilbage

Pinseweekenden bød på bådebroer og båd i vandet, og i dag fik vi også årets første sejltur. Desværre blæste det (som så ofte før) også lidt mere end rart er (11-13 m/s), og selvom vi fandt læ i Helikopterbugten i et par timer, måtte vi opgive at få Aka med hjem fra lammelæmningsweekendbesøg i Qassiarsuk, som var sejlturens egentlige formål. Men med en noget langhåret bølgegang var forholdene uegnede til både klippeanløb og landgang via anker/gummibåd og derfor måtte vi bare vende om. Ud over mit arbejde i almindelighed, er vinden i Narsarsuaq det jeg glæder mig mest til at komme væk fra når vi flytter om 30 dage fra i dag...

Højt at flyve, dybt at falde

Miraklernes tid i Narsarsuaq var kort. Som nævnt fik humøret i sidste uge et gigantisk løft, da vinterisen i Tunulliarfikfjorden pludselig forsvandt. Desværre blev glæden kort, da bifjorden, Qooqqut, i dagene efter tømte sin gigantiske ladning vinterskosser fra isbræen direkte ud i vores ende af Tunulliarfik. Nu er alle planer om bådebroer skrinlagt på ubestemt tid og kun en god storm kan ændre på dette...

945 meter

Tur i søndags til 945 meter (ifølge min gps) i Iterlaata Timaa på den anden side af Narsarsuaq elven. Det varme vejr har efterhånden givet god flodvandstand og det resulterede i oversvømmede gummistøvler på vores vadested. Resten af sommeren kræver derfor gummibåd eller lignende, og selvom vi kun har 42 dage tilbage i Sydgrønland regner jeg da med endnu et par elvpassager før vi smutter...