Efter 8 måneders vinter er det ikke lige det man har mest lyst til på en ekstra fridag. På det eksistentialistiske plan tænker jeg mere og mere, at livet her i Grønland er lidt meningsløst og bare fordufter ud i den blå luft. Man arbejder sin røv i laser, men de dyre leve- og rejseomkostninger gør, at man ikke bare lige kan tage på en smutrejse til Danmark eller varmere lande. I hvert fald ikke når der skal betales for en hel familie. Så har man lige juni, juli og august tilbage til, at opleve alle de ting, der gør, at man kan holde til endnu en vinter. Jeg er ærlig talt ikke sikker på, at det er meningen med livet. Og med det nuværende politiske klima i Grønland (dvs. den hadefulde tone over for danskere og andre ikke-grønlændere i Grønland og den generelle utopiske tankegang, som vi igen oplevede ved det netop overståede valg) nærmer tiden sig måske hvor man seriøst skal til, at overveje hvad man vil med resten af sit arbejds- og aktive liv. I år har jeg faktisk 3 måneders sommerferie. 2 måneders orlov kombineret med 1 måneds ferie. Fra 1. juni til 31. august. Det er et tiltrængt afbræk og her skal der først og fremmest sejles i den store båd og i mine 2 nye plastikkajakker. Og så er det Johannes og min tanke, at gå de ca. 162 km fra Sisimiut til Kangerlussuaq (Arctic Cicle Trail), og måske også fra Nuuk til Kapisillit. Nu må vi se hvad der sker. Jeg kunne også tænke mig, at skyde en moskusokse oppe ved Kangerlussuaq i år.
