Sidste ord i februar

Lige et par ord her på nippet til marts - en måned som ikke bare logistisk varsler sommertid, men forhåbentlig også bliver denne vinters sidste rigtige vintermåned. Februar har i sydgrønlandsk målestok været usædvanlig varm med masser af plusgrader og solskin, men her til sidst er det igen vippet tilbage til vinter med sne og blæst (her et par billeder taget i dag). Ellers har måneden budt på flere lange trasketure i fjeldet, men måske skal jeg i virkeligheden bare være glad for at jeg skriver dette, for sent fredag var der lige ved at gå lidt panik i den, da en pludselig tiltagende duft af røg og brændt bredte sig i vores lejlighed. Det gik efterhånden op for os, at det ikke var popcornene, men noget lidt mere skræmmende... Johanne fik hurtigt ringet til politiet, som igen fik ringet til brandvæsenet, og jeg fik vækket Aka og efterfølgende (hvorfor ved jeg ikke) pakket min computer og fundet mine penge (dette det første jeg tænkte på – overtøj og sko strejfede mig ikke i første omgang selvom der vel var 5-10 minusgrader ude). Politi og brandbiler ankom hurtigt, og det viste sig at vores underbo var faldet i søvn imens der var gået ild. Før førnævntes ankomst var Johanne dog løbet derned og kunne fortælle lejeren nu var vågen, men at hele lejligheden var fuld af røg.

Ukendt knold

Efter en lang vinters mørke har sol og lys nu atter vundet indpas, og det giver selvfølgelig helt nye perspektiver i forhold til at komme lidt længere ud i naturen. I lørdags nåede Johanne og jeg således den ene top på en fjeldknold på omkring 800 meter (som jeg ikke har et navn på i skrivende stund, men som ifølge mit kort altså er omkring 20 meter højere end Store Malene). Vi nåede ikke helt de 800 meter, da der var en lidt højere knold lidt længere henne, men bestigning af denne ville først og fremmest kræve mere tid (altså lys), som vi på det tidspunkt ikke lige havde ved hånden. Heldigvis nåede vi ned af det stejle før lyset blev helt slukket, men det blev måske en anelse mere nervepirrende end jeg bryder mig om, da vi måtte ændre kurs/gå tilbage et par gange. Men skønt igen at opleve udsigt, stilhed, havørn - og så med fjorde hele vejen rundt... Billederne er #1 Sermitsiaq, #2 Nattoralik (havde desværre kun idiotkameraet med, som er for langsomt til dyr - og da den flotte hvidhalede havørn var lige over mig kunne skidtet ikke fokusere), #3 Frokost i det grønne, #4 Lille Malene med Nordlandet på den anden side af Godhåbsfjorden, #5 Den inderste del af Kobbefjorden, #6 Hjortetakken og den første del af Kobbefjorden, #7 Store Malene, #8 Den lidt højere top med Sermitsiaq til venstre og Qôrnup Suvdlua-fjorden til højre, #9 Johanne på toppen med Kobbefjorden som baggrund.

Min kommende båd

Hermed et par billeder af min kommende båd - en Yamarin 59 HT med motor som på billedet. Mangler lige de sidste detaljer, men hvis det hele flasker sig skulle den kunne være klar sådan cirka i slutningen af april når jeg vender tilbage fra Danmark. Billederne er lånt fra http://www.apolloduck.ie/.

Stilhed og varm vinter

Der er gået en rum tid siden mit sidste besøg på disse sider. Det er jeg lidt ked af, da det er min principielle tanke at holde denne blog kørende så længe jeg er i Grønland... Overordnet går jeg bare og venter på sommerens komme, og lige nu på en pris på den båd jeg har tænkt mig at købe for en del af mine andelsboligpenge (det kommer jeg til at skrive meget mere om kan jeg love). I april tager jeg en tur til Danmark (om mindre end to måneder) og på den måde er sommeren lige om hjørnet. For mig er det i Grønland sommer i maj og så slutter det cirka medio september. Arbejdsmæssigt byttede jeg ved årsskiftet medicinsk afdeling ud med en nyopstartet skadestue/kirurgisk dagsafsnit. Lokalemæssigt er det ikke oppe at køre endnu - så det meste af tiden befinder vi os i Lægeklinikkens lokaler, som tidligere også husede skadestuefunktionen. Som indikeret kører det endnu ikke på skinner og derfor har jeg ingen rigtig mening endnu. En ting er dog sikkert - på medicinsk afdeling var der travlt... Min overordnede mening om Nuuk er dog ikke just positiv. Her er kedsommeligt a la en trist dansk provinsby, pizzaerne er alt for dyre og der er larmende biler over det hele. På en fjeldtur omkring nytår gik det pludselig op for mig hvor meget jeg savner stilheden. Den kan selvfølgelig også findes i Nuuks omegn, men slet ikke som i Maniitsoq hvor den var lige uden for døren. I Nuuk er jeg også blevet utryg ved at gå på gaden alene om aftenen, en følelse jeg ellers aldrig har oplevet (på trods af at jeg fik mange bank i mine unge punkdage). Jeg vil afholde mig fra politik i denne sammenhæng, blot konstatere at det er ubegribeligt at der ikke bliver taget fat om problemerne - mit ønske for grønlænderne er bare at det ikke lykkes at få samlet hele befolkningen i nogle få byer. De fleste har efterhånden nok hørt om det omvendte vejr for tiden - altså koldt i Danmark og varmt i Grønland (sidstnævnte vil dog stadig sige frostgrader det meste af tiden). Indtil videre er middeltemperaturen i Nuuk i februar ifølge DMI +1 grad (sikkert højere, da der har været +5 det meste af dagen i dag). Sidste år lå middeltemperaturen på -5,5 og forrige år på -12,5 og de temperaturer passer vist meget godt med normalen. Følgende billeder af relativ snemangel illustrerer i en vis udstrækning dette - de første 3 billeder er fra tur i Nuuk forrige weekend, de følgende 6 (inklusiv skilift) fra Lillemalene i dag.