Vendepunkt

Så er båden klar til den årlige søsætning. Nu mangler vi bare bådbroerne, som desværre er blevet forsinket efter vinterens store snefald. På positivsiden er temperaturene nu mest på den gode side af nul og den store afsmeltning er derfor i fuld gang...

Mere sne

Det vanvittige vejr fortsætter. I øjeblikket har vi den 4. eller 5. snestorm siden jeg kom hjem fra Danmark for 11 dage siden. Jeg har seriøst ondt i armene af skovleri (det er altid et projekt der strækker sig over flere dage) og desværre starter jeg forfra igen i morgen. Der er ingen forår i sigte. I næste uge lover vejrudsigterne igen tocifrede minusgrader.

Sne

Siden jeg kom hjem fra Danmark har vi bare fået sne, sne og mere sne. Vi er allerede nået et pænt stykke inde i april og det er bare u-fedt. Billerne er fra ryddet gangpassage i sygehusets atriumgård og siden begravede både bag Sukkertoppen Rør (hvor vores båd tidligere også har ligget).

Øv

Så blev det 1. april og vi har snestorm, som indtil videre har givet os en halv meter sne i nat og fortsætter ufortrødent resten af dagen. Det er ikke lige det man drømmer om på denne tid af året når man har sat næsen op efter lidt tidligt forår. Ellers er jeg tilbage i Grønland og i dag på min 4. af 6 dages coronakarantæne (jeg bliver først testet lørdag, ikke langfredag). Gilbert fik en fin lille bisættelsesceremoni på Søndermarkens Krematorium på Frederiksberg, men alt andet har desværre været en bureaukratisk bjergbestigning af værste skuffe. Rejsen til Danmark (med returrejsetilladelse til Grønland) var, som tidligere beskrevet, panden mod muren. Jeg ville gerne have set Gilbert en sidste gang i kisten før bisættelsen, men det skal gøres senest dagen før og derfor blev det for bøvlet tidsmæssigt eftersom jeg kom så sent. Skifteretten på Frederiksberg afviste (efter ellers at have lovet det modsatte og selvom Gilbert absolut ikke ejede andet end de penge han måske/måske-ikke havde stående på sin bankkonto) adgang til hans lejlighed. Så heller ikke her fik jeg sagt farvel. Ifølge personalet på boenheden hvor Gilbert boede havde han ellers samlet nogle tegninger og fotos, som han specifikt havde bedt om at jeg skulle have når han var død. Heller ikke det fik jeg. Nu har vi så også fået besked om, at boenheden tømmer hans lejlighed og sætter hans ting på loftet selvom hans søster, Yvonne, ville gennemgå hans ting med videoopkald til mig i Grønland. Men i forhold til Skifteretten sker der ikke noget før tidligst 15. april hvor de har meddelt, at de vil ringe mig op kl. 6 om morgenen (og ikke svaret på min forespørgsel om en senere tid). Det er bare øv, øv og atter øv. Fotoet er Gitte (min mor), Yvonne (Gilberts søster) og Pernille (min kusine) på Birkelunden, Søndermarkens Kirkegård, hvor vi lagde blomster og hvor urnen senere bliver nedsat.