Elvkrydsning

I de godt 4 ½ måned vi nu har boet i Narsarsuaq har jeg efterhånden været på et pænt antal gåture i lokalområdet (når jeg ellers har haft fri til det). Desværre bliver turene lidt ensformige, da den store elv inde fra indlandsisen er en irriterende hæmsko på nordsiden af bygden. Indtil videre har jeg krydset et par gange i en billig oppustelig (børne)gummibåd, som af sikkerhedsmæssige årsager selvfølgelig ikke er optimal. I stedet har jeg bestilt en dyr oppustelig packraft fra USA (vægt kun 2,2 kg), men den er endnu ikke ankommet og så er det heller ikke min plan at søsætte den før næste sæson. På det seneste er vandmængden i elven dog aftaget dramatisk og jeg har således fundet er par steder hvor man kan krydse påført en kombination af gummistøvler og regnbukser (og gerne også et par solide elastikker til at afholde vandet fra at løbe op mellem støvle og buks og derved ned i gummistøvlerne). Jeg afholder i skrivende stund min sidste ferieuge i år og har derfor været på daglige ture, da vejret har været stabilt stille. Efter min elvkrydsning på vej ud i går stødte jeg på 12-13 havørne ved et lille vandhul. Forventeligt lettede de efterhånden som jeg nærmede mig og på isen lå en pæn friskfanget, og halvt konsumeret, fjeldørred. Min første tanke var at tage et foto af fisken med min mobiltelefon, da kvaliteten af mobilkameraet slet ikke er til ørne. I stedet opdagede jeg 5-6 ørne, som var begyndt at cirkulere lige over mig. Når jeg er alene i fjeldet bliver jeg let nervøs ved den slags og jeg valgte derfor en hurtig retræte med en stor bue uden om. Vi taler her om fugle på størrelse med min overkrop og vingefang på op til 2 ½ meter. Resten af turen gik uden problemer og jeg kom både ud til indlandsisen ad en anden vej og fik flot udsigt over elven fra en fjeldtop.