tirsdag den 7. april 2020
Uden for logik
Ligesom i Danmark er der i Grønland regler, bekendtgørelser og lovgivning for det meste. I Danmark bliver reglerne nogenlunde overholdt og modsat vil der ofte være en eller anden myndighed der udøver en sanktion. I Grønland det lidt modsat. Man er ligeglad fordi ingen gør noget ved det. Det oplever man dagligt i flere sammenhænge. Når man går tur i fjeldet er et iøjefaldende eksempel her i vinterperioden at vores drikkevandssø fungerer som snescootermotorvej selvom det i begge ender af søen tydeligt er markeret som forbudt med skilte sat op af Qeqqata Kommunia. Snescooterne fungerer som legetøj for primært den yngre generation og er helt uden erhvervsmæssigt formål - og trafikken kan være både tæt og særdeles ildelugtende. Alle ved det. Ingen gør noget ved det. Og bagefter drikker vi alle sammen vandet. Billederne er fra en dejlig dag i søndags. På det første kan man se en snescooter nærme sig et forbudsskilt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar