I forlængelse af min nylige beskrivelse af lokalmågebestandens grisk- og glubskhed oplevede jeg forleden en måge sluge en mågevinge med fjer og det hele i en enkelt bid. Jeg ved ikke hvor vingen kom fra, men konsumenten skulle lige sunde før vingen var faldet helt på plads i mavesækken. Min mest ubehagelige oplevelse var dog af denne ungmåge, som begik sit livs fejltagelse. Som beskrevet er mågers spiseveje ret fleksible, men et stort fiskeskrog (hvor fiskebenene bliver modhager) er altså lige i overkanten. En ting er at det hverken kan komme op eller ned, men når 5 andre måger samtidig nådeløst kæmper for at få det fravristet, udvikler situationen sig hurtigt fra alvorlig til en kamp på liv og død... Jeg fik det bogstaveligt talt dårligt og måtte gå ind i et andet rum efterhånden som situationen udviklede sig - alligevel kan jeg ikke nære mig for at vise billederne... Jeg har efterfølgende fået fortalt at staklen fik reddet sig i land efter det sidste foto her, men kort tid efter måtte den opgive efter endnu en vandtur.
tirsdag den 15. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar