Noget råddent

Der er noget bundråddent i Narsaq. Temperaturmæssigt er sommeren er aldrig rigtig kommet og søndag opdagede jeg resultaterne af ubudne gæster i min båd. Personen var gået ind fra bagsiden (sandsynligvis fra en anden båd) og havde ikke bare knappet op, men også revet lynlåsens syninger op i hele den ene side. Jeg opdagede det fra arbejde fordi kalechen blafrede, da det pludselig blæste kraftigt op. Jeg fik lavet en nødreparation, men opdagede først mandag, da vi ville sejle en lille tur, at der også manglede en 20 liters benzindunk. Da vi kom hjem igen fra sejlturen opdagede vi så, at Johannes cykel, som stod ved bådbroerne i den korte tid vi var væk, var blevet piftet på begge dæk (min cykel blev piftet allerede den første uge). Ud over omstændighederne med tildelingen af vores første (beskidte og uistandsatte) lejlighed (som jeg kort beskrev i forrige indlæg) vil jeg ikke her kommentere den generelle sociale situation i Narsaq yderligere. Båden er tømt for værdier og cyklerne er sat permanent i skuret. Kan ikke lade være med at tænke, at vi måske aldrig skulle være kommet, og jeg ved Johanne tænker det samme. Indtil videre overbeviser jeg dog mig selv om, at det bare var en enlig svale (eller rettere en række enlige svaler)...