onsdag den 27. september 2023

Sæsonafslutning

Weekenden bød på årets formentlig sidste Hyttetur. Vi nåede 4 overnatninger på godt en måned i år og glæder os til at få hele sæsonen med næste år. Lørdag pløjede vi båden igennem 1½ cm fast is i Tasiusaaq og fik lagt den ved Hytten. Men med udsigt til mere klart og koldt vejr (og altså mere nattefrost) natten til søndag turde vi ikke lade båden ligge og sejlede den istedet om på den anden side hvor det åbne hav holder vandet isfrit. Det var fornuftigt, da isen tydeligt var tiltaget om søndagen. Det gav så en del ekstra slæbearbejde henover det kuperede fjeld med udstyr til 3 voksne og 2 børn, men det har jo også sin charme. Vejret var dejligt med masser af nordlys og Johanne fik sig også en dukkert. Tempereturen i Hytten faldt fra 26 grader ved sengetid til 13 grader om morgenen. Det synes jeg faktisk er ret fint. Med risiko for kulilteforgiftning tør vi ikke lade petroleumsovnen brænde natten over...

Ingen kommentarer: