Fejrede min nyvundne frihed med en lille familietur til Maniitsoq i fredags med grillmad, indkøb og en enkelt overnatning. Vejret har været fantastisk med plusgrader hele weekenden. Fredag regnede det dog lidt og så er det lidt dumt at opdage, at man er taget afsted uden jakke. Jeg fik købt mig en ny pilke-fiskestang og den blev indviet med 2 havkatte, 1 stor torsk og 1 søpølse (eller hvad det nu er) magen til denne. Desværre trillede den over rælingen og ud i dybet akkurat som jeg fik den af krogen og jeg nåede derfor ikke at få den genforeviget. Johanne og jeg havde sat Aka og Simon af på en lille stenstrand, og mens vi fiskede fra båden var der pludselig en havørn, som blev lidt for interesseret i Simon. Han er 4 år og havørnen her fløj rundt lige over hovedet på ham - mindre end 10 meter oppe er mit bud. Jeg fik fart i båden, imens jeg råbte og skreg, at han først skulle løbe over til Aka og derefter videre over under en klippevæg. Desværre tog Simon bare et par skridt over mod Aka og først da vi nåede helt ind til land fik vi jaget denne ualmindeligt nysgerrige havørn til andre og mere fjerne luftlag...
søndag den 27. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar