Frisk nordlys

Et par dugfriske godnatbilleder taget under aftenens formidable show.

Første parket

Dagens solnedgang i bedst tænkelige position...

Mens jeg venter

I dag bød visuelt på hele 2 solnedgange. Først en mindre rød detonation i horisontniveau og efterfølgende denne noget mere vidtfavnende og farverige eksplosion. Jeg glæder mig over fortsat stille vejr i Kangaamiutområdet (og det rækker så langt meteologerne forudsiger) og tæller minutterne i lysets sejr over mørket... Snart kan jeg igen gå en tur uden for bygden efter arbejdstid!

Agpamiut Kangerdluarssuat

Vejret er vidunderligt stille for tiden, og det er selvfølgelig en kærkommen chance til lidt udforskning af Kangaamiuts nærmeste omgivelser. Ud over turene til Maniitsoq blev det i juledagene således til en afstikker ind til Evighedsfjordens første bræ, og i går gik turen ind i bunden af Agpamiut Kangerdluarssuat (Alkenes fjord). Som billederne illustrerer, var der en ubeskrivelig kombination af blikstille og lyserødt - mens stilheden desværre ikke lader sig fange på fotografi, blot gennem disse ord. De første billeder af lidt mere uroligt vand er indgangen til Evighedsfjorden, som aldrig helt slapper af, og som det ses fik jeg også hentet iskoldt drikkevand i en lille elv (selvom det blev en noget kold oplevelse for mine hænder)...

2011

Og så blev det også nytår i Kangaamiut og jul og det hele er veloverstået. Billedet siger ikke så meget, men også her har de sidste uger været et kontinuerligt rabalder af fyrværkeri og kiggen-sig-over-skulderen efter pludselige flyvende heksehyl... Jeg har aldrig forstået fornøjelsen af denne lyd-af-krig-lige-uden-for-hoveddøren og glæder mig bare over at det hele nu (snart i hvert fald) er slut.

Tillykke

Billeder af brudeparret Moni og Mika, som blev gift 19/12...

Glædelig jul

Så er det allerede 3 dage lysere og jeg er derfor kommet til min 4. grønlandske julehilsen på disse sider. Årets prægtige træ blev fundet i fjeldet her på Kangaamiutøen for en lille måned siden, og jeg vil deraf udlede at det nok har haft sin egentlige storhedstid sidste eller end dog sidste år igen (nedbrydning i arktisk klima taget i betragtning)... Juullimi pilluaritsi!

Årets korteste dag

Årets korteste dag var akkurat lang nok til, at jeg i de lyse timer kunne nå til Maniitsoq for at hente Johanne, Aka, Aleqa, Simon, Moni og Mika og returnere til Kangaamiut lige før det blev alt for mørkt. Nu hvor vi er ved Moni (Johannes ældste datter) og Mika så siger jeg tillykke med giftermålet i søndags – håber jeg får et billede til disse sider snart. Det gode ved årets korteste dag er selvfølgelig, at fra i morgen bliver dagene igen længere og så kan man lige pludselig igen ane alle de muligheder lyset giver i en ikke så fjern fremtid...

Det stille

Lidt billeder fra dagens lille sejltur, der gik til det yderste af Evighedsfjorden og lidt omkring. Sigtbarheden var ikke i top så der var ingen grund til at sejle længere ind - det må vente til en dag hvor alle bjergene kommer med... Årstidens blanding af hvidt og sort har tendens til at blive en anelse trivielt, ligesom kendetegn bliver vanskelige at identificere. Men inde i det stille, og tilisende, vand i småfjordene var der godt nok skønt... Billederne er først Kangaamiut-øen fra bagsiden, derefter det yderste af Evighedsfjorden, siden det stille efterfulgt af kaptajnen og til sidst indsejlingen til Kangaamiut fra nord.

Blikstille

Udsigt fra stuevinduet som den så ud for nogle minutter siden...

Sne

Så begynder det igen at ligne vinter i Kangaamiut. Efter uger med vinde fra syd skiftede det i går (og blev forfærdeligt vejr skal det indskydes) med mindst 20 cm sne. Det gav en flot morgen i dag og samtidig anledning til en smuttur i det nærliggende fjeld på trods af blæst og kulde. I morgen siger prognoserne derimod helt stille - så planen er at udnytte de lyse timer til en sejltur ind i Evighedsfjorden eller noget der ligner.

Hamborgerlandgang

Lidt billeder fra vores hjemtur fra Maniitsoq i søndags, som også bød på Hamborgerlandgang efter lidt vandforsyninger. Vandet i Kangaamiut er desværre gulbrunt som illustreret gennem det første billede med vand fra Kangaamiut til venstre og Hamborgerland til højre. Vandet fra sidstnævnte kommer direkte fra bjergtoppene og er krystalklart og i absolut top i velsmag. Definitivt et stop værd - og samtidig en skøn fornemmelse igen at betræde Hamborgerland efter godt 15 måneders fravær. Har efterfølgende besluttet at der ikke bliver flere sejlture til Maniitsoq før på den anden side af vinter. Vejret er simpelthen for ustabilt og selv de bedste vejrudsigter har tendens til at give os småubehagelige overraskelser i blæsende retning. Kommende sejlture bliver altså i Kangaamiuts nære omegn...

Hamborgerland igen

Her en lille video optaget på vores vej hjem til Kangaamiut i morges efter en hurtig overnatning i Maniitsoq. Klokken er 10.25, hastigheden 25 knob og den mørkebrune ø til venstre i startfrekvensen hedder Maniitsuarssuit. Bag den ligger Hamborgerland med sine høje fjelde svøbt i kridhvid ny sne og samtidig oplyst af solens morgenstråler (i modsætning til det meste andet). Fantastisk smukt. Efterfølgende kommer Kistefjeldet til højre og siden bagud, Maniitsoq og solopgangen. Kvaliteten af videoen kan ikke helt måle sig med virkeligheden, men sådan er det...