Ski på isen

Billeder fra en lang skitur i søndags på isen (og op og ned af bakkerne) omkring Sarfat og lidt til. På grund af et enkelt knagende sted med vand, som vi ikke turde passere, nåede vi kun næsten over bag Pattefjeldet. Efterfølgende kan jeg dog se at vi faktisk kun skulle have fortsat rundt om det næste sving... Så i håb om masser af frost i mellemtiden prøver jeg nok igen i min næste friweekend. Håber også vandknageriet så er frosset til, så jeg slipper for den lidt irriterende omvej på 7-8 kilometer.

Solfritop

Weekenden bød på vindstille, sol og masser af nyfalden sne fra dagene før - og fri. På det første billede nyder Simon en uberørt fjeldtop (næsten) og fra fjeldtoppen lidt højere oppe panorama mod nord med Pattefjeldet, og mod syd med Maniitsoq nede bag knoldene.

Nedtælling

Normalt elsker jeg denne tid af året. Den grønlandske vinter synger på "næstsidste" vers og det tiltagende lys giver ny fysisk og psykisk energi. I år er det dog ikke det samme, da jeg bare venter på at komme videre. Først på ferie i Danmark i marts og så til Narsaq i maj. Når tælleren her på siden når nul flyver vi først til Nuuk og dagen efter så til Narsaq...

Narsaq

Efter lange overvejelser har jeg sammen med Johanne besluttet at vores fremtid ikke ligger i Maniitsoq. I stedet drager vi 15. maj til Sydgrønland hvor jeg starter på Narsaq Sundhedscenter. Narsaq har 1.600 indbyggere og ligger inde i fjordsystemet bag områdets hovedby Qaqortoq. Området er kendt for sin grønne natur og skulle have isbjergsgaranti med indlandsisen lige rundt om hjørnet. Resten glæder jeg mig til at finde ud af når jeg kommer derned... Lidt flere ord om Narsaq og Sundhedscenteret her og her og her.

Julehilsen

På trods af megen snak om jordens undergang tyder prognoserne nu alligevel på jul i år. Så her fra civilisationens udkant ønsker jeg igen juullimi pilluaritsi og/eller glædelig jul. Årets juletræ er fra Sarfat en sensommerdag med Pattefjeldet i baggrunden...

Ord i mørket

Hermed et par ord midt i mørketiden, som på disse breddegrader kort kan beskrives som lang og uoverskuelig. Lige så meget som jeg elsker Grønland om sommeren - så hader jeg bare vinteren... Specielt her i november og december, men også i januar - hvor forventningen om lysere tider dog gør det lidt nemmere til sidst. I 5½ år har jeg her tegnet et glansbillede af Grønland. Det synes jeg er ret flot eftersom det jo både er usandfærdigt, men også fordi jeg normalt forholder mig ret kritisk til min omverden. På en måde er det også lidt trist for der er emner nok at tage fat på... Alligevel fortsætter jeg ud af den gamle sti med lidt stemningsbilleder fra stuevinduet i slutningen af november. Videre i den positive ånd passerede vi i går årets korteste dag og her faldt også næste års ferie i Danmark i marts/april også endeligt på plads.

Kulør

Årstidens farver med grønt...

Vandafhenting

På trods af udsigt til massiv weekendregn bød søndag til min store glæde alligevel på et lyshul uden nedbør i dagtimerne. Selvom vintertiden har hugget en pæn bid af de gode eftermiddagstimer tog jeg derfor på en lille fisketur... På grund af urolig søgang endte fisketuren dog mest som en lille gåtur med vandafhentning ved Inugsuit Taserssuat - den blå sø, som må siges at være ret grå sådan en sen efterårssøndag. Det krystalklare vand er af fortrinlig drikkekvalitet og mange gange bedre end det grimtsmagende brunlige vand vi har i vandhanerne i Maniitsoq i efterårsmånederne.

Årets (måske) sidste sejltur

Vinteren tabte det første slag om Maniitsoq, og derfor har vi stadig efterårsagtigt vejr med temperaturer lige omkring frysepunktet og derover. Det har længe været reglen at stille vejr er på mine arbejdsdage, og ustabilt blæse-/regnvejr på mine fridage. I går gik det undtagelsesvis anderledes med både fridag, vindstille og tørvejr på én og samme tid. I løbet af få uger (plus minus) skal båden på land og der er derfor formentlig ikke mange sejlchancer tilbage. Selvom det er en kold fornøjelse ville jeg i går fiske rødfisk, men endte i stedet med at hente vand på Hamborgerland og efterfølgende gå en lang tur langs Narsaq-elven på fastlandet (det gjorde jeg også for godt en måned siden - se her).

Vinterdag

I dag kom vinteren til Maniitsoq.

Maligissat

Et par karakteristiske efterårsbilleder fra Maligissat, som jeg lige kom forbi i går. Maligissat er en meget lille fjord med en meget lille elv, og ligger midt mellem de store fjorde Kangerdluarssuk og Søndre Isortoq godt en halv times sejltur fra Maniitsoq. Stedet har så vidt jeg kunne se også kun meget små fjeldørreder, og ellers er det som det kan ses mest brunt og mørkegråt på denne tid af året.

Nye tider på vej

September rinder hastigt ud og de hvide fjeldtoppe rykker nærmere. Snart er årets sidste sejltur sejlet og så står den ellers på 3-4 sure mørkemåneder indtil det igen begynder at lysne i slutningen af januar (psykologisk i hvert fald). Det er lidt på godt og ondt. Godt for eksempel at man altid har en grund til ikke at lave noget...

Efterårsønske

Fridag og godt vejr på samme tid!

Narsaq i Hamborgersund

Her lidt sensommerstemning langs Narsaq-elven i Hamborgersund på en stille solskinsdag i fredags. Narsaq betyder slette på grønlandsk og er et hyppigt stednavn i alle egne af landet (link til mit besøg af Narsaq ved Kangaamiut i juni sidste år her). På nær kæruld og sortebær er naturen efterhånden helt afblomstret, og selv myggene har mere eller mindre pakket sammen for i år. Man føler sig ret alene derude, specielt selvfølgelig når man rent faktisk er alene derude... Ærgerligt at finde efterladt fiskegarn steder hvor det ikke hører til, men desværre er ikke ualmindeligt.