Før det bliver alt for vinteragtigt heroppe er her en stribe billeder fra en tur jeg var på i slutningen af august. Vandringen er indtegnet cirka midt på kortet og startede helt inde i den inderste krog af Atâfjorden, hvor jeg parkerede båden (og efterfølgende løb ind i problemer med tidevandet (fordi vandet løb ud), men det fandt jeg jo først ud af da jeg kom tilbage), og gik over på den modsatte side af Maniitsoq-øen til det inderste af Kangerdlukfjorden. Her er der vel 3 km fra den ene side til den anden og det synes de fleste formentlig lyder overkommeligt, til gengæld kan jeg love at det uafbrudt går op og ned - og derfor vil jeg nok fraråde at hvem som helst tager turen. Et ufremkommeligt, flot og fascinerende sted med en stor sø i midten og masser af lodrette klippevægge til alle sider. Billede 7 viser, vist nok, Manitsoq-øens næsthøjeste punkt, nemlig Kangerluup Qaqqaralaa med sine 415 meter - og så kunne jeg bare ikke lade være med at tænke på det triste i, at der på dette sted om kort tid givetvis befinder sig en stor vej (hvis de da ikke bygger en bro et andet sted), der skal føre et utal af mennesker og forsyninger ud til et projekteret aluminiumsmelteværk.
2 kommentarer:
Ja, her er altså smukt...og tænk lige med ét, så blev det vinter :-)
God weekend
Knus fra Pia
väl värd att läsa. Jag hittade minnerpaamikpiusinnaasoq.blogspot.ru mycket informativ som jag har forskat en hel del nyligen på praktiska frågor som du pratar om ...
Send en kommentar