Her lige et par ugennemtænkte ord og billeder fra Nuuk, en dag for nylig. Byen har med sine ca. 14.500 indbyggere en hulens masse irriterende biler, næsten lige så mange danskere, og så lige to ting som i et grønlandsk perspektiv, efter min mening, gør den helt unik - nemlig biografen (som jeg desværre endnu kun har hensvøbt mig i ved en enkelt lejlighed - Lucky Luke-tegnefilm) og så, at man kan få ”hjemmelavede” burgere med pommes frites mindst to steder (dem har jeg til gengæld afprøvet med svøb (det vil mest sige ketchup) ved en lang række lejligheder). Ellers er der to store supermarkeder hvor man kan spendere en mindre formue, bl.a. på frisk mælk fra Danmark til 35 kr. (når de er tæt på sidste salgsdato, ellers går jeg ud fra at de er endnu dyrere), og som i alle andre storbyer med respekt for sig selv sker der også mindre sjove ting om natten. Jeg går ud fra at Nuuk er omgivet af flot natur (sådan ser det i hvert fald ud), men dette har jeg endnu ikke rigtigt haft mulighed for at udforske. Dog lykkedes det mig ved mit sidste besøg at nå toppen af Lille Marlene, og i den forbindelse pønser jeg lidt på om jeg ikke snart skulle vise et par billeder fra den tur.
fredag den 19. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Mikkel
Jo, der er super flot uden for Nuuk. Hvis man går bag om "Lille Malene" mod "Cirkussøen" kan man kravle op ad "Store Malene", eller bare gå hele vejen rundt om Lille M.
De har også "Hjortetakken" lidt uden for byen. Minder lidt om Kistefjeldet...
Og så er der jo selvfølgelig også lige de hjemmelavede burgere fra Bryghuset. Mums :-)
Send en kommentar