Efter en lang og endeløs vinter fik jeg i dag endelig igen liv i min ”gamle” båd. Har i hemmelighed frygtet øjeblikket lidt, da det kan være en noget sej omgang at få gang i motoren efter måneders frost. Sådan husker jeg det i hvert fald fra sidste forår, og de sidste sejlture i oktober krævede også lidt sved. Men i dag gik det helt usandsynlig nemt - så uventet nemt, at den efterfølgende sejltur på et par timers sejlads blev en noget kølig affære, da vi ikke var opdaterede med varme jakker og lange underbukser. Desværre ser det ud til at min nye båd bliver et par uger forsinket, men dagens hændelse kompenserer klart for en dårlig nyhed. Hvis vejr og vind arter sig står den i morgen på fisketur, og så er der efterhånden kun en lille uge til jeg drager på små 3 ugers ferie i Danmark.
lørdag den 27. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar