Fjeldgængerens finger

En af fjeldets hyppigst observerede gevækster i denne sene efterårstid hedder på dansk otteradet ulvefod og kan her ses affotograferet. Den latinske betegnelse, huperzia selago, siger mig akkurat lige så lidt som den danske, til gengæld er den grønlandske noget mere interessant - og sikkert også mere vellignende. Her hedder planten qivittup assai, som betyder noget i retning af fjeldgængerens finger.
En qivittoq/fjeldgænger er en sagnomspundet grønlandsk skikkelse, som kortfattet dækker over en person som af den ene eller den anden årsag forlader samfundet til fordel for en eneboertilværelse i fjeldet. I mytologien tager personen her form af det første dyr de møder og bliver siden i stand til at forvandle sig mellem menneske og dyr. Der er selvfølgelig meget mere i denne fortælling, men fjeldgængeren er et frygtet og uhyggeligt væsen, som er i ledtog med de mørke magter. Fjeldgængermytologien hører dog ikke kun fortiden til - således er mangt en grønlænder også i dag overbevist om qivittoqens eksistens. Det er ikke mange uger siden jeg snakkede med en ung mand som netop havde været syd for Nuuk på jagt efter en fjeldgænger, og jævnligt dukker der historier op om personer som er blevet overfaldet i fjeldet af fjeldgængere, og også om oplevelser af mere overnaturlig karakter.