Billeder fra Narsaq bag Kangaamiut fra henholdsvis 29. maj og 14. juni. Ved første besøg var terrænet helt ufremkommeligt med varierende mængder blød sne i knæ- eller hoftehøjde (eller mere). Elven lå gemt under et tykt dække af is og sne, kun udløbets vilde brus gav antydning om, at her gemte der sig en elv af anseelig størrelse. Godt 14. dage senere var alting ændret. Næsten al sne og is borte og man kunne nu bevæge sig hele vejen op til udspringet ved 2-3 søer i bunden af sletten. Hvis man ikke er indehaver af et par gode vandregummistøvler skal man indskudt være indstillet på særdeles gennemblødte støvler såvel som utallige små omveje, da der under resterne af den sidste smeltende sne ofte gemmer sig rigelige mængder vand, som sagtens kan have betydelig dybde eller gemme en mindre tilløbende bismelteelv.
Narsaq betyder slette (et stednavn der sikkert findes hundredevis af over hele Grønland) og elven hedder Narsap Kuua, som skulle betyde noget i retning af Narsaqs flod. Apropos havde jeg en sjov oplevelse 11. juni hvor jeg kort også besøgte samme elv. Netop denne lørdag væltede fjeldørrederne ned mod havet, som havde de fået et pludseligt signal. Den ene efter den anden og tydeligvis helt uden kontrol i den brusende strøm (og derfor ofte med halen forrest). Utroligt. 3 dage senere bemærkede jeg enkelte ørreder i småbassiner, men de fleste var for længst svømmet ud i sommerens store saltvandsædegilde. Ellers bød sletten på fugle som havørn, toppet skallesluger (art edderfugl med sjov frisure), laplandsværlinge og snespurve. Landskabet stort, goldt og grå-brunt uden nyvækst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar