Håbløst

Her en lille opdatering om vores boligsituation, som fortsat er håbløs og ødelægger vores humør det meste af tiden. Hvis vi starter i det positive hjørne er vi dog ikke nr. 131 på ventelisten, men kun henholdsvis nr. 95 til en 3-værelses og nr. 37 til en 4-værelses. Vi er ikke skrevet op til en 2-værelses, da vi jo er 3 personer, men det er nok en overvejelse værd selvom det vil være småt (og Aka og børnebørn på besøg så må sove på en madras i stuen). Boligselskabet INI har netop haft en lang liste ude med ledige lejemål (netop mest 2-værelses), men der blev ingen bolig til os. Jeg var inde på INI's kontor for at spørge specifikt ind til alle listens ledige lejemål uanset størrelse, men selvom kundeservice er en by i Rusland fik jeg da besked om at der var søgninger på det hele (og eftersom vi er bagerst på ventelisten giver det sig selv). Altså en helt umulig situation. Vores ventelistenumre er uændrede, men det er nok bare et udtryk for bureaukratiets langsommelighed, da vi burde rykke mindst et par pladser op. Nu må vi så vente på en ny boligliste og ellers forsøge igen og igen. Om et par måneder er de lejemål, som fraflyttes af lejere nu (som jo netop har fået en ny ønskebolig foran os på ventelisten) formentlig istandsat og klar til et nyt udbud - og sådan kan det køre i ring indtil man en dag har en tilfredsstillende/god lejlighed. Princippet må altså være at man starter med en lortelejlighed fra bunden... Apropos fandt jeg lige stillingsopslaget til min stilling som Hjemmesygeplejerske i Maniitsoq. Her står klart og tydeligt; "Bolig, efter gældende regler, med havudsigt - til pukkelhvaler i sommerhalvåret". Men det er åbenbart bare tomme ord for at hverve personale til byen. Jeg har mest lyst til at søge væk hurtigst muligt, da jeg både har mistet glæden ved at komme tilbage til Maniitsoq og føler mig uønsket. Men Johanne genopstarter sin uddannelse i september, netop her i Maniitsoq, og hun er forståeligt derfor ikke indstillet på en ny flytning. Det låser situationen. Men der er da stadig tid til mirakler, da vi jo stadig har 1½ måned tilbage i vores midlertidige lejemål. Næste problem bliver vintertøjet, som stadig står opmagasineret i containere et eller andet sted...