Kangaamiut

Er i øjeblikket på en 8-dages tur i Kangaamiut. Internettet er vanvittigt langsomt så jeg er faktisk spændt på om jeg overhovedet kan uploade dette. Tele Greenland har haft søkabelbrud i både nord og syd og det har vel efterhånden varet i et par måneder og kommer vist til at vare yderligere mange måneder. Men på trods af en generel, og tydeligt mærkbar, hastighedsnedsættelse (på en ellers velbetalt 30 gigabit bredbåndsforbindelse til 1199 kr. pr. måned) bliver der ikke givet så meget som 1 krone i prisreduktion. Faktisk noget forunderligt når man ikke får det produkt man betaler for. Mit hjemmeinternet kan jeg dog ikke tage med mig til Kangaamiut og derfor investerede jeg sidst jeg var herude i et mobilabonnement med 5-6 gb data til 500 kr. pr. måned (det kunne først opsiges efter 1 måned så det kostede reelt 1000 kr.). Det viste sig komplet ubrugeligt, da 2G-nettet i Kangaamiut var stendødt. Faktisk nåede jeg aldrig at bruge så meget som 1 mb på 3 uger og Tele Greenland gad ikke en gang svare på min henvendelse om problemet. Sådan er det desværre med statsregulerede monopoler. Denne gang har jeg opgivet internet herude og kører i stedet en smule på personaledelen af Sundhedsvæsenets internet. Her er internethastigheden som et gammeldags 56 kb modem. For 30 år siden var det fantastisk, men i år 2019 grænser det til utåleligt. Alt tager en evighed og ofte munder det blot ud i en fejlmeddelelse. Men nu nok om fagre nye verden. Jeg startede jeg mit Kangaamiutbesøg med at ligge mig syg i weekenden i et ellers skønt weekendvejr. Mandag var jeg som altid nogenlunde ovenpå igen og har så kunne nyde et par gode småture i fjeldet efter arbejdstid. På vores breddegrad har vi efterhånden lys indtil kl. 18.