søndag den 22. marts 2020
Varmere corona
Det er endelig blevet lidt varmere og solen skinner også indimellem. Altså burde der være grobund for forårsoptimisme, men som de fleste andre steder i verden står der efterhånden Coronavirus på det hele. Grønland har nu officielt 4 registrerede tilfælde af COVID-19 i Nuuk og her i Maniitsoq går vi vel nu bare og venter på at det også kommer her. Skoler og børnehaver er endelig blevet lukket og Sygehuset lukker også ned for alt andet end akutte henvendelser. For mange frigiver det formentlig arbejdstid, men for mig bliver det nok mest merarbejde, da jeg skal omstrukturere (og vedligeholde) hele Hjemmeplejens medicinudlevering fra delvis selvafhentning/delvis udkørsel til ren portørudbringning, og samtidig også får en stribe ekstraopgaver i form af hjemmebesøg fra Ambulatoriet, da det her er vurderet at det er bedre at jeg tager på hjemmebesøg end at folk skal hentes ind på Sygehuset. Krista skulle have været døbt i dag, men det måtte vi aflyse...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar